RealMæglerne Joan Jensen ApS

RealMæglerne
Joan Jensen ApS
Bestil salgsvurdering
Navn
Email
Telefon
Ejd. type
Ejd. adresse
Ejd. postnr
Find en bolig
Sagsnummer
   
 

Boligejerne sparer skattekroner i både 2016 og 2017

Grundskylden fastfryses til næste år. Det betyder en stor besparelse i de fleste kommuner i 2016, men en endnu større besparelse i 2017. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne.  

Dette års Finanslov bød på en artig overraskelse og tidlig julegave til de fleste af landets boligejere. Forligspartierne bag Finansloven har således besluttet at fastfryse ejendomsskatten, også kaldet grundskylden, for år 2016.

Boligejerne skal således betale det samme i ejendomsskat i 2016 som de betalte i 2015. Og for langt de fleste boligejeres vedkommende betyder det en ganske pæn besparelse, da ejendomsskatten ellers stod til at skulle stige med 6,6 procent.

Ifølge beregninger som BRFKredit har foretaget for RealMæglerne, vil den gennemsnitlige besparelse i 2016 som følge af fastfrysningen udgøre mere end 1.000 kr. i 25 af landets kommuner, med den største besparelse i Rudersdal på 2637 kr.

Men besparelsen vil faktisk blive endnu større i 2017. Loftet over stigningen i grundskylden betyder, at grundskylden i 2017 maksimalt kan stige med 7 pct. i forhold til 2016. Og dermed altså også i forhold til grundskylden for 2015. Det betyder at besparelsen i år 2016 ruller videre til 2017, og i princippet også i alle efterfølgende år, indtil et nyt vurderingssystem, som Folketingets partier skal forhandle på plads til næste år, eventuelt sætter en stopper for. "Selv om der kun er tale om et stop i 2016, så er det en lettelse som boligejerne får glæde af, lige indtil man endeligt kommer med et nyt ejendomsbeskatningssystem, som er planlagt til 2017", forklarer boligøkonom Mikkel Høegh fra BRFKredit.  

Et eksempel på besparelsen:

 

 

Grundskyld uden fastfrysning i 2016

Grundskyld med fastfrysning i 2016

Besparelse

               

2015

20000

   

20000

     

2016

21320

   

20000

   

1320

2017

22812

   

21400

   

1412

 

Selv om besparelsen ved fastfrysningen af grundskylden for 2016 kan udgøre op til flere tusinde kroner i enkelte kommuner, så skal det ses på baggrund af, at det også er i disse kommuner at beskatningen er højest. I andre af landets kommuner vil besparelsen være minimal, og nogle ejendomme vil slet ikke opleve at få nogen besparelse. Derfor er signalværdien af fastfrysningen af ejendomsskatten for 2016 i virkeligheden vigtigere. "Det er positivt at regeringen med Finansloven for 2016 har taget et lille opgør med grundskylden allerede inden vurderingssystemet kommer på den politiske dagsorden til næste år. Der er ingen som kan gennemskue hvordan grundværdierne fastsættes, og tiden er ganske enkelt løbet fra grundskylden", forklarer CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.    

Tabel: Så stor vil den samlede besparelse i grundskyld være for en gennemsnitlig ejerbolig i landets kommuner som følge af fastfrysningen af grundskylden for 2016

 

Besparelse i 2016

Besparelse i 2017

Samlet besparelse i 2016 og 2017

Holbæk

579

620

 

1199

Odsherred

534

571

 

1105

Kalundborg

527

564

 

1091

 

 

 

 

 

Kilde: BRFKredit samt RealMæglerne Holding A/S. Der antages at Reguleringsprocenten for loftet over stigningen i grundskylden vil udgøre 7% for 2017.

 

RealMæglerne
Joan Jensen ApS

Ejendomsmægler MDE

Hovedgaden 40
4520 Svinninge
Tlf: 59 26 00 10
Email: 4520@mailreal.dk

Åbningstider

Mandag - Torsdag kl. 10-17, Fredag 10-16, Lørdag og Søndag efter aftale, Telefonerne er altid åbne!

CopyrightPrivatlivBoligleksikonTeknikKontakt hovedkontoretNyttige links
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at klikke videre på RealMæglerne accepterer du vores brug af cookies.    Læs mere