Skøn 4-længet landejendom, hvor moderne komfort forener en rustik, landlig æstetik på fineste vis. Her får du et flot stuehus, der er løbende renoveret siden 2001, 3 gode udlænger samt en stor grund på 1,7 ha. Mulighederne er således mange, hvad end I ønsker at kombinere bolig og erhverv eller.. Læs mere...
Skøn 4-længet landejendom, hvor moderne komfort forener en rustik, landlig æstetik på fineste vis. Her får du et flot stuehus, der er løbende renoveret siden 2001, 3 gode udlænger samt en stor grund på 1,7 ha. Mulighederne er således mange, hvad end I ønsker at kombinere bolig og erhverv eller ønsker at realisere hestehold eller en anden pladskrævende hobby, Bed & Breakfast m.m. Selvom omgivelserne er landlige, så er der hurtig adgang til motorvejsnettet, der fører mod Odense og København.
Stuehuset fremtræder med bindingsværk og stråtag, og der er generelt bibeholdt så meget af det originale som muligt i forbindelse med den omfattende renovering. Huset er blandt andet moderniseret med nyt badeværelse i 2021, nyt køkken og udskiftning af flere vinduer og hoveddør i 2020, ligesom der blev isat nye vinduer i stuehuset mod gårdspladsen i 2018. Centralt i huset er placeret en træpilleovn, som sørger for økonomisk opvarmning af boligen. Listen af forbedringer fortsætter, og huset fremstår indflytningsklart.
Stuehuset byder på tre værelser, to badeværelser og et bryggers samt det nye køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Der er potentiale til at udnytte førstesalen, hvis I drømmer om mere plads indendøre. Den ene ende af huset kan fungere som en lille lejlighed, hvis I ønsker at supplere med en lejeindtægt. Nuværende ejer har haft stor efterspørgsel ifm. Airbnb.
De tre længer har ligeledes et stort potentiale, og den ene blev i 2005 isoleret og har været brugt til butik. Den anden længe står bar og er oplagt til måske får, heste eller lignende. I den sidste længe er der garage og opbevaring. Der er desuden stort loft over længerne. Ved ejendommen er der rigeligt med parkeringsplads, hvilket er ideelt til erhverv, da det er bl.a. er lavet, så det er kørefast for store køretøjer.
Grunden har en utrolig hyggelig, lukket gårdsplads, en dejlig sydvestvendt have og yderligere et jordstykke på ca. 1 ha. til eksempelvis mindre dyrehold (det kan evt. frasælges). Ejendommen er beliggende med skovområder omkring sig mod både nord og syd, hvor I kan gå hyggelige ture. Den attraktive beliggenhed midt mellem Sorø, hvor både de historiske aner går langt tilbage ift. bl.a. Sorø Akademi ligesom byen er kendt for de skønne søer og skove, som omkranser byen - og Slagelse, som bl.a. er kendt for det aktive handelsliv og gågaderne med hyggeligt cafémiljø.
Her får I ægte Morten Korch-idyl, og stedet bør ses med egne øjne, så den dejlige stemning kan opleves... Læs mindre...