Lasse er født og opvokset i Vilstrup og har hele sit liv haft sin daglige gang i Haderslev. Han er uddannet ejendomsmægler og endda med et 12-tal som den eneste på sin mægler-årgang.
Han bor til dagligt tæt på Kløften i en 70’er ejendom med sin kone Trine og deres børn.
Han elsker at dyrke sport og har fået en stor kærlighed for padel-tennis, hvorfor der bliver brugt mange timer i den lokale padel-klub.
I vil opleve Lasse som en energifyldt ejendomsmægler, som er utroligt fagligt stolt – men som ikke er bange for at tænke ud af boksen.
Heidi bor på en nedlagt landejendom i Vester Nebel ved Kolding, sammen med Thomas og deres 3 børn.
Hun er 37 år og uddannet erhvervsjuridisk chefsekretær, ejendomsmægler og køberrådgiver og har mere end 17 års erhvervserfaring.
Hun er den der samler de administrative tråde, når købsaftalen er underskrevet og har overblikket til, at få afsluttet berigtigelserne effektivt og kompromisløst.
Heidi har en høj faglighed og brænder for eftersalgsbehandlingen. Hun kan håndtere sagsbehandling på alle former for ejendomme, berigtigelser, Køberrådgivning og tinglysningsopgaver.
Hun går til alle opgaver med en stærk entusiasme og yder altid sit ypperste.
Derudover møder du hende altid i godt humør og med overskud i stemmen.
Hun sørger for at du er tryg igennem hele eftersalgsfasen og svarer selvfølgelig på alle spørgsmål du måtte have, store som små.