Lysindfald, kvalitet, tagterrasse, gårdhave og en fantastisk placering - dette er blot nogle af de ord der kan sættes på dette skønne rækkehus på 148 m2 fordelt på 3 plan, der er bygget i 2016, og som derfor står helt spritny og indflytningsklar. Boligen er som skabt til børnefamilien eller det.. Læs mere...
Lysindfald, kvalitet, tagterrasse, gårdhave og en fantastisk placering - dette er blot nogle af de ord der kan sættes på dette skønne rækkehus på 148 m2 fordelt på 3 plan, der er bygget i 2016, og som derfor står helt spritny og indflytningsklar. Boligen er som skabt til børnefamilien eller det kræsne par, der ikke ønsker at gå på kompromis med lækre materialer og funktionalitet på højt plan.
Der er mulighed for tilkøb af privat parkeringsplads i nærliggende parkeringskælder.
Når du træder over dørtærsklen, vil du straks blive mødt af et åbent køkken-alrum med flotte trægulve, hvis lysindfald og store vinduer lyser hvert et hjørne op og skaber en fantastisk, let atmosfære. Dette store opholdsrum skaber de perfekte rammer for familiært samvær, og du kan nemt indrette dig med bløde møbler og et spisebord med plads til masser af gæster og fester. Et sandt leverum hvor alle hverdagens scenarier kan udspille sig. Stueetagen byder desuden på et udsøgt gæstetoilet med lyse og lækre elementer.
Fra køkken-alrummet er der udgang til en hyggelig, privat gårdhave med masser af sol, hvor du kan nyde udelivet sammen med vennerne eller bare slå dig ned i liggestolen med en god bog.
En charmerende trætrappe fører dig op til hjemmets førstesal, der byder på tre gode soveværelser, hvor der i forældresoveværelset er walk-in closet. De er alle udstyret med flotte parketgulve og med hver sit præg, så der her er lækre individuelle værelser. Den lyse og enkle stil gør det nemt at give den gas med indretningen og sætte sit helt eget personlige præg. Endelig byder førstesalen på et stort badeværelse med separat brusekabine, vaskemaskine og tørretumbler - her får du hverdagsluksus for alle pengene.
Det skal absolut fremhæves at rækkehuset her er et enderækkehus, som bevirker at der er et helt unikt lysindfald fra de mange vinduer i gavlen, som andre rækkehuse i området ikke har.
Som noget helt enestående kan boligen prale af endnu en etage, der tilbyder en stor og hyggelig stue, hvor der nemt kan etableres et ekstra værelse og samtidig være plads til en god opholdsstue. Fra stuen er der som prikken over i'et adgang til en sublim og solrig tagterrasse, som er med en helt enestående udsigt over Islands Brygge og understreger nærheden til vandet.
Med dette unikke kvalitetsrækkehus får du en attraktiv beliggenhed på hippe Islands Brygge. På trods af en central placering er boligen trukket tilbage i en skjult oase, hvilket gør det muligt helt selv at tilvælge bylivets fristelser, når man har lyst. Kvarteret er skønt med et rigtig godt naboskab, hvor børnene leger sammen, og man altid lige kan låne lidt sukker hos naboen. Der afholdes vejfester og andre sociale arrangementer, og generelt er det en dejlig stemning, der præger denne rolige "by i byen”. Noget af det allerbedste, som især skaber værdi på en varm sommerdag, er den lette adgang til det nyanlagte havnebad og tilhørende stykke sandstrand, som kun er 50 meter herfra!
Man er samtidig ganske tæt på Islands Brygges pulserende liv med caféer og flere gode handlemuligheder, og det tager kun få minutter at cykle til det stemningsfulde havnemiljø, hvor man året rundt kan snuppe sig en forfriskende dukkert. Til den anden side kan du ånde ud på Amager Fælleds grønne arealer, der praktisk talt er din nabo - perfekt til løbeture og de små hverdagsudflugter. Som en ekstra bonus tager det kun 15 minutter at cykle til indre København. Her får man alt det, man som børnefamilie i en storby kan drømme om.
Går du i salgstanker, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...