Liebhaveri får en helt ny betydning på Amager Strandvej 232. Ugeneret vue over Amager Strandpark og en elegant indretning med et materialevalg, der er en konge værdig, er i hvert fald ikke noget, vi kan prale af at kunne præsentere hver dag.
Der er stil over den smukke, sandfarvede facade, og det er .. Læs mere...
Liebhaveri får en helt ny betydning på Amager Strandvej 232. Ugeneret vue over Amager Strandpark og en elegant indretning med et materialevalg, der er en konge værdig, er i hvert fald ikke noget, vi kan prale af at kunne præsentere hver dag.
Der er stil over den smukke, sandfarvede facade, og det er ingen hemmelighed, at murermestervillaen siden 2008 har gennemgået en løbende renovering. En matchende mur omkranser ejendommen, så forbipasserende strandgæster ikke stjæler for mange nysgerrige blikke til matriklen, og den elektroniske port åbner herfra op til herligheden. Hjørnegrunden folder sig ud med et stort integreret parkeringsområde, og fortsætter man om bag huset, når man en helt anden verden. Fyldt med middelhavsstemning, palmetræer og et enormt spabad byder den hyggelige courtyard nemlig på oceaner af hverdagsluksus, så det næsten ikke er nødvendigt at søge mod varmere himmelstrøg. Der er desuden installeret et stort solcelleanlæg samt kalkfrit anlæg og fibernet.
Indvendigt kan de 177 m2 afsløre to veludnyttede etager, der rum for rum får besøgende til at tabe kæben endnu mere, hvis det altså er muligt. Stue, køkken, bryggers og badeværelse er at finde i stueetagen, og på førstesalen finder man de fire voluminøse værelser, endnu et badeværelse og en stor altan. Begge etager spiller i dén grad på beliggenheden, og gennem de store panoramavinduer er der exceptionel udsigt over Øresunds, hvor alt fra sejlbåde til store krydstogtskibe passerer forbi.
Stueplan er det ultimative opholdssted, hvor det stilrige, højglanshvide køkken står klar til at danne grundlag for madlavningen, og den smukke udsigtsstue kombinerer dagligstue og spiserum i ét. De to badeværelser er hver sit ekstravagante rum, hvor hh. sorte og hvide nuancer lader roen sænke sig over en rolig stund i karbadet eller under bruseren.
Med fire store værelser er der plads til alt fra livsnyderi til børnelatter, og det er selvsagt en bolig, der snildt kan matche både familien og karriereparrets høje krav til et fremtidigt hjem. To af værelserne har endda udgang til en balkon udover det sædvanlige, hvor man indhyllet i havluft kan betragte det blanke vand, Saltholm og Malmø.
Amager Strand er beliggenhedens klart største plus. Aktiviteter på vandet for den aktive familie, mulighed for dukkerter morgen, middag og aften og natur for alle pengene er blot nogle af de goder, der følger med at bo her. Hvis beliggenheden i første parket til stranden ikke er nok, så stopper Amager heldigvis ikke med at overraske. Fra hoveddøren er der kort afstand til Kastrup Fortets rekreative arealer, der findes flere hyggelige lystbådehavne langs kysten, og der er gåafstand til Den Blå Planet, hvor både store og små kan få begejstres. Skoler, daginstitutioner, dagligvarebutikker og spiseoplevelser ligger indenfor rækkevidde, og med blot 500 m til Metroen er man hurtigt forbundet med hele København.
En førsteklasses bolig, som ikke findes magen til!.. Læs mindre...