Denne udsigtslejlighed på Amager Strandvej indfanger kompromisløst essensen af ordet "liebhaveri" - den er opført i 2012 med fokus på både kvalitet og æstetik, og den er beriget med 180 graders panoramaudsigt over Øresund, hvor himmel og hav går i ét.
Adressen er Amager Strandvej 100, og lejligheden .. Læs mere...
Denne udsigtslejlighed på Amager Strandvej indfanger kompromisløst essensen af ordet "liebhaveri" - den er opført i 2012 med fokus på både kvalitet og æstetik, og den er beriget med 180 graders panoramaudsigt over Øresund, hvor himmel og hav går i ét.
Adressen er Amager Strandvej 100, og lejligheden ligger oppe på 4. sal. Her inviteres I indenfor og kan nemt og bekvemt tage elevatoren hele vejen til hoveddøren, hvor den kvalitetsbevidste lejlighed på 116 kvadratmeter står klar til at danne rammerne om jeres nye hjem. Lejligheden er opgraderet med flere attraktive features samt eksklusive tilvalg både hvad angår gulve, køkken, badeværelser og hårde hvidevarer.
Lejligheden er smagfuldt indrettet i en enkel og tidløs stil, som tilgodeser alles behov. Her er mulighed for at udnytte den fleksible planløsning på et væld af måder, så lejligheden kan tilpasses alle livets stadier - lige fra den kræsne single til parret; unge såvel som ældre, der har udeboende børn.
Udsigten og lyset er blandt højdepunkterne i denne elegante bolig, som samtidig er kendetegnet ved sine gennemgående kvalitetsmaterialer og mange stilfulde detaljer. Fra entré med skabsplads er der direkte adgang til hele lejlighedens leverum, og her er der tale om køkken, spisestue og dagligstue i ét. Det minimalistiske køkkendesign og alle hårde hvidevarer er integreret for et strømlinet look.
Det imponerende leverum nyder naturligvis også godt af den betagende udsigt og I får bl.a. ligeledes glæde af en stor, sydvendt altan. Planløsningen byder på 3 regulære værelser med skabsplads, og det hele afrundes med et stort badeværelse opført i elegante materialer og med eksklusive armaturer.
Beliggenheden er uden tvivl prikken over i'et på en allerede attraktiv liebhaverbolig. I bosætter jer nemlig i et nyere, men færdigetableret, område, som på en og samme tid er både urbant, maritimt og hyggeligt. For foden af ejendommen venter et levende gadebillede med alt fra delikatesseforretning og dagligvarebutikker til små cafeer, Lagkagehuset og Sticks'n'Sushi. Men I snydes naturligvis heller ikke for hele Amager Strandpark, den gode offentlige transport med metroen kun 300 meter væk samt det faktum, at I kan cykle til Indre By på mindre end 15 minutter.
Hvad mere kan man drømme om?.. Læs mindre...