Vestermarksvej 23 er meget muligt jeres kommende hjem, hvis I drømmer om et hus i hjertet af Amager. Huset er nemlig indrettet, så der både er godt med værelser og endda en naturlig teenageafdeling, og så ligger det fantastisk med gåafstand til både metro, Amager Fælled og Ørestad. Kom med og.. Læs mere...
Vestermarksvej 23 er meget muligt jeres kommende hjem, hvis I drømmer om et hus i hjertet af Amager. Huset er nemlig indrettet, så der både er godt med værelser og endda en naturlig teenageafdeling, og så ligger det fantastisk med gåafstand til både metro, Amager Fælled og Ørestad. Kom med og oplev, hvordan tilværelsen kan forme sig for jer!
Der er hele 244 etagemeter at gøre godt med, hvoraf 194 af dem befinder sig i stueplan. Som sagt er her godt med værelser, og ét af dem er en eventuel teenageafdeling eller måske jeres fremtidige hjemmekontor med både køkkenfaciliteter og badeværelse. Endvidere er alle værelser regulære og indretningsvenlige, ligesom familien tilgodeses med endnu et badeværelse. Hertil udfolder en stor, vinklet stue sig med pejs. Dette bliver jeres naturlige samlingspunkt med rig plads til både spisebord og sofaarrangement, hvor både køkkenet og en god udestue ligger tilstødende. Det er et lysfyldt hjem, I har i kikkerten, og således kan I både flytte direkte ind, eller også går I med tanker om at åbne mere ind til køkkenet - jeres hjem, jeres visioner!
Omgivelserne rundt om huset er ganske indbydende lige fra terrassegangen rundt om klatrerose og karnap til den hyggelige have, der byder på græsarealer og egen æbleproduktion. Kælderetagen byder ydermere på et fyrrum og to disponible rum, hvilket må siges at være et plus for jer, der eksempelvis drømmer om god opbevaringsplads. Desuden tilgodeses også bilen med carport. Som tidligere nævnt befinder I jer ganske centralt på Amager. Englandsvej ligger 250 meter væk, og ikke langt herfra finder I også institution, fritidsklub, skole og Sundby Idrætspark som perler på en snor, ligesom Sundby Metro kan få jer til Kongens Nytorv på syv minutter. Omvendt præsenterer Ørestad sig sydvest for jer med en bred vifte af spisesteder, butikker og små pauser fra hverdagen. Den store pause finder I imidlertid på Amager Fælled, hvor luften kan trækkes helt ned i lungerne.
Alt i alt et virkelig godt bud til familien, der ikke vil gå på kompromis med hverken plads eller beliggenhed. Vel mødt!
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...