Er I på udkig efter 'plug-an-play'? Så er det måske her, hvor I skal se på en bolig, der er oplagt til familien, der ikke gider ud i de store projekter og heller ikke ønsker for meget vedligehold af have og hus.
Beliggende i det græske kvarter på en hyggelig og familievenlig vej kan I nu slå dørene .. Læs mere...
Er I på udkig efter 'plug-an-play'? Så er det måske her, hvor I skal se på en bolig, der er oplagt til familien, der ikke gider ud i de store projekter og heller ikke ønsker for meget vedligehold af have og hus.
Beliggende i det græske kvarter på en hyggelig og familievenlig vej kan I nu slå dørene op for en skøn ejendom, der i den grad byder op til samvær med venner og familie. Eksklusive løsninger, en yderst høj kælder og et fantastisk lysindfald er blot nogle af egenskaberne, som dette skønne hjem byder på. Havearealet er overskueligt og rummer lige akkurat dét, man drømmer om. Omringet af frodige træer og buske er det et hjem, der også skaber en helt særlig og intim følelse.
Vi er trådt ind på Delosvej 20, der fra start overrasker med de super flotte sildebensgulve i massiv egetræ, der er gennemgående i stueplan og desuden også med gulvvarme i køkkenafsnittet inkl. toilet! Du bliver mødt af et fantastisk køkken fra Kolon, der er udstyret med mange moderne løsninger heriblandt kogeø med bordemfang fra Elica. Køkkenet er i et ekstraordinært, elegant design med bl.a. indbyggede hårde hvidevarer, der fortsat har en fabriksgaranti og lækre greb fra Buster & Punch. Et design med rød tråd fra ende til anden og det byder desuden på masser af opbevaringsplads. I fortsættelsen heraf har I for nuværende spisepladsen, hvor der med fordel kan etableres et soveværelse. Derudover et gæstetoilet i virkelig pænt og elegant tema.
Stuen finder I på den anden side af køkkenet, og her bliver I mødt med en grøn udsigt og et forbløffende lysindfald. Stuen er stor og byder på flere forskellige miljøer samt nedgang til kælderen via en stilren vindeltrappe. Desuden kan du direkte fra stuen træde ud i en fantastisk, sydvendt terrasse, der går i ét stueplanet og dermed fungerer som en forlængelse af leverummet.
I kælderplan har vi med 3 store, disponible rum at gøre godt med hvoraf 2 af dem har separat adgang. Desuden et bryggers og et stort, lækkert badeværelse med vindue, væghængt toilet, spotlys og masser af plads. Med andre ord et gennemført badeværelse. En stor del af kælderen er udstyret med gulvvarme inkl. badeværelset. Desuden er der separat indgang til kælderen, hvilket gør det oplagt til eventuelt hobbyrum eller nemt at træde ind i bryggers med snavset tøj.
Med adresse på Delosvej er I placeret i ganske kort afstand til Amagerbrogades pulserende byliv med specialbutikker, indkøbsmuligheder og caféer, heriblandt den populære Ingolfs Kaffebar. For enden af villavejen finder I desuden en Netto. I modsatte retning sætter I kurs mod Amager Strandparks attraktive promenade. Her er det udsøgte strandliv med til at gøre tilværelsen lidt sjovere og i vinterperioden kan I særligt nyde gavn af Helgoland Badeanstalt. Er det indre by der kalder kan I nemt og hurtigt tilgå nærmeste Metro st. og på få minutter nå til Nørreport.
Velkommen hjem.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...