Med denne lejlighed fra 2016 kommer I til at bo i et skønt maritimt miljø med udsigt til Teglværkshavnen. Her kan morgenen startes med et dyp i vandet, og i weekenderne kan I tage ud at sejle i egen båd, som I kan leje bådplads til lige uden for ejendommen. Rundt om bebyggelsen er der anlagt et.. Læs mere...
Med denne lejlighed fra 2016 kommer I til at bo i et skønt maritimt miljø med udsigt til Teglværkshavnen. Her kan morgenen startes med et dyp i vandet, og i weekenderne kan I tage ud at sejle i egen båd, som I kan leje bådplads til lige uden for ejendommen. Rundt om bebyggelsen er der anlagt et bølgende bakketerræn, som er stærkt inspireret af de danske kysters klitter, og strandstier, der forbinder jer direkte med vandet. Til bebyggelsen hører eget fælleshus, der er placeret på en mole ude i vandet. Fælleshuset indeholder blandt andet et stort festlokale samt gæstelejligheder med bad og et lille "kajakhotel". Ønsker I at udnytte adgangen til vandet året rundt, kan I med fordel melde jer ind i ejerforeningens saunaklub.
Blot 200 meter fra lejligheden kommer der metro i 2024 med blot to stop til Rådhuspladsen. Derudover byder Sydhavnen på masser af indkøbsmuligheder, og så er naturen blot få minutter væk, blandt andet Amager Fælled, Nokken, Slusen, Sydhavns Tippen og Valbyparken. Der er tilmed cykelafstand til Vesterbro og Indre By.
Boligen byder på 89 stilfulde kvadratmeter, som er udnyttet til perfektion. Her får I blandt andet gulvvarme overalt, lyse parketgulve af asketræ samt en venlig og indbydende atmosfære takket være det gennemstrømmende lysindfald. Entréen med indbygget skab glider over i lejlighedens hjerte - det store, åbne opholdsmiljø med stue og integreret køkken. Svane Køkkenet fremstår stilrent med masser skabsplads og med hvidevarer fra Siemens. Badeværelset byder på et moderne look med mørkebrune fliser på gulv og væg i bruseniche. Desuden er badeværelset elegant indrettet med væghængt toilet og indbygget vaskesøjle. Ydermere byder boligen på to skønne værelser, hvoraf det ene har eget depotrum/ walk-in-closet. Fra stuen er der udgang til den store og private have, hvor solens stråler kan nydes hele dagen. Inde i lejligheden sættes et lyst, stilrent interiør smukt i scene af dagslyset, som strømmer ind gennem store vinduespartier med udsigt til vandet.
En lejlighed, der skal opleves!.. Læs mindre...