I historiske omgivelser, blandt bevaringsværdige ejendomme og med kanalen og havnefronten, som åbner sig op mod vandet lige rundt om hjørnet, ligger Ny Kongensgade 14. Med gåafstand til Rådhuspladsen, Hovedbanegården og Strøget ligger lejligheden midt i byens hjerte, men langt fra natteliv og.. Læs mere...
I historiske omgivelser, blandt bevaringsværdige ejendomme og med kanalen og havnefronten, som åbner sig op mod vandet lige rundt om hjørnet, ligger Ny Kongensgade 14. Med gåafstand til Rådhuspladsen, Hovedbanegården og Strøget ligger lejligheden midt i byens hjerte, men langt fra natteliv og trafiklarm.
Ejendommen fra 1934 er bygget i klassisk funkisstil, tegnet af arkitekt Anders Ambye. Ude som inde er de mange stilrene detaljer bevaret og velholdte, hvilket især ses på facaden, elevatoren og ikke mindst opgangen med fælles altaner på hver etage.
Det første du bemærker, når du træder ind i lejligheden, er den herskabelige loftshøjde, de lyse plankegulve og det fantastiske lysindfald gennem de store sydvendte vinduer. Lejligheden blev gennemrenoveret i 2020 med ny rumfordeling, nyt køkken, bad og udskiftning af alt el med indfræsede ledninger. Hver og en af de 59 kvadratmeter er udnyttet optimalt, så selvom du træder direkte ind i det store køkkenalrum, er der skabt plads til en praktisk skabsgarderobe på venstre hånd. Det arkitekttegnede køkken fra Reform i røget eg er inddelt i to afdelinger. En lys afdeling med vask, affaldssortering og opvaskemaskine, og en mørk afdeling med køle-/fryseskab, ovn og induktionskogeplader med integreret emhætte. Alle bordplader i massiv eg.
Stuen fremstår lys og rummelig med plads til både spisestue og sofaarrangement. Vinduer, stuk, karme og døre er bevaret i deres funkisstil. Fra stuen er der adgang til et disponibelt rum, som i dag er brugt som walk-in closet - en slags bonuskvadratmetre, som ikke tæller med i boligens areal.
I soveværelset er der plads til en dobbeltseng samt hjemmearbejdsplads med skabsopbevaring.
Det rummelige badeværelse er renoveret med nyt gulv og gulvvarme, og i respekt for byggestilen er de gamle lyseblå fliser og badeværelsesmøblet bevaret og restaureret.
Fra lejligheden kan I tage elevatoren op til den store fælles tagterrasse, hvor I kan nyde solens stråler og udsigten over Københavns spir og tage. Foruden tagterrassen er der også adgang til et hyggeligt brostensbelagt gårdmiljø med store smukke træer og bevoksning.
I kælderen er der fællesvaskeri og cykelkælder. Desuden er der dørtelefon og nøglefri dørlås både på hoveddøren og døren til lejligheden, hvilket gør det nemt at leje lejligheden ud via Airbnb, når man selv er på ferie. Det er også det værd at bemærke, at der i nærområdet er mange parkeringspladser taget postnummeret i betragtning.
Det på plantegningen angivne disponible rum tilhører ikke lejligheden, men er en del af ejendommens fællesarealer. Det er dog et rum, som er i direkte forlængelse af lejligheden og som kun denne lejlighed har adgang til. Rummet er en brandvej til trappetårnene i baggården, derfor må der ikke blokeres for fri passage på baggangen.
Kontakts os for en fremvisning... Læs mindre...