Drømmer I om at bo i en pragtvilla, beliggende i naturskønne omgivelser, i en landsby med fred og ro, men inden for rimelig afstand til København, er hér en unik mulighed, for at realisere drømmen.
Mellem Sengeløse og Smørum finder I denne indbydende villa i absolut særklasse, omkranset af skov og.. Læs mere...
Drømmer I om at bo i en pragtvilla, beliggende i naturskønne omgivelser, i en landsby med fred og ro, men inden for rimelig afstand til København, er hér en unik mulighed, for at realisere drømmen.
Mellem Sengeløse og Smørum finder I denne indbydende villa i absolut særklasse, omkranset af skov og åbne vidder.
I får fornøjelsen af en velkomponeret bolig på 231 kvadratmeter, hvis interiør emmer af kvalitet og tidløst design, takket være en totalrenovering i perioden 2006 til 2011.
Den fuldmurede villa er opført i 1963 og fremtræder flot vedligeholdt i forlængelse af forhaven. Ved ankomst møder I først og fremmest den dobbelte carport, som også råder over et værksted med god plads til praktiske udfoldelser.
Inden døre er det kvalitetsbetonede og moderne udtryk i et niveau for sig. Det dejlige lysindfald sørger for en behagelig atmosfære, men vigtigst af alt, giver det et indtryk af at være i ét med naturen.
Huset har fået lagt gennemgående, hvidolierede plankegulve i asketræ og der er indsat fyldningsdøre fra Swedoor. Men i det store opholdsmiljø, er det først og fremmest Invita-køkkenet, der gør sig bemærket.
Køkkenet indbyder til samvær om den markante ø, og med Gaggenau-hvidevarer får I fortræffelige forhold for at udfolde gastronomiske talenter. På en eksklusiv bordplade af træsorten Zebrano.
Det åbne samlingssted, giver ligeledes rum til at indrette med en spiseplads såvel som et sofaarrangement, hvor I kan samle familie og venner om stemningsfulde aftenstunder foran pejsen.
Stueetagen byder endvidere på en stor hall, to soveværelser og et badeværelse samt et bryggers med massere af skabsplads og et tilknyttet disponibelt rum.
Førstesalen er allokeret til yderligere en opholdsstue, vel og mærke en uovertruffen en af slagsen. Med loft-til-kip, tykke tværgående bjælker fra en gammel turbinehal, hele gavlen som vinduesparti og alligevel må hovedattraktionen være udsigten over haven og den skovbevoksede natur. I særdeleshed den indbyggede og overdækket balkon med glasgelænder, nyder godt af udsigten og aftensolen.
Ydermere tilbyder førstesalen et stort forældresoveværelse, ligeledes med loft-til-kip og med indbygningsskabe i walk-in-stil. Herudover stort rum, klargjort til badeværelse, ligeledes med loft-til-kip. Det er også muligt at benytte dette, som et ekstra værelse eller kontor.
Glæd jer til at nyde udelivet i den store have, som kommer til sin fulde ret om sommeren. Terrassen er flot anlagt med rådhusbelægning og bliver et yndet sted at slå sig ned i solens stråler. Her kan I færdes ugeneret i kraft af det frodige planteliv, der også lokker rådyr og fasaner til.
Området:
Med højt til himlen og fuglefløjt, ligger Nybølle omgivet af grønne marker og fri natur. Jeres nye hjem er fordelagtigt placeret midt i naturen, og I kan se frem til fantastiske rammer om gåture og udflugter. Nærmiljøet tilgodeser jer således med skovstier, blikstille søer, åer og et vildt dyreliv. For de friske er det tillige muligt at spadsere hele vejen til Vestskoven og Vikingelandsbyen ved Risby ad en idyllisk markvej.
Indkøb, skole og pasningsmuligheder indenfor 10 min. kørsel. Her er desuden busdrift 50 meter fra døren, der tager dig til Veksø eller Smørum Centret. Fra Nybølle er der 3 km til frederikssundsmotorvejen og kun 5-8 km til Måløv, Smørum, Ballerup, Albertslund og Taastrup. Endvidere er København indenfor 30 minutters kørsel.
I området er der bl.a. mulighed for ridning / opstaldning af hest, lystfiskeri, cykel og gåture i den omkringliggende natur.
Velkommen til Nybøllevej 50, tøv ikke med at bestille en fremvisning!
- Pragtejendom i landlige omgivelser
- Fantastisk udsigt på en skøn naturrig grund
- Gennemistandsat i kvalitets materialer og med mange flotte detaljer
- Topisoleret
- Virkelig lækkert køkken med Gaggenau hårdehvidevarer og eksklusiv bordplade af træsorten Zebrano
- Store gulv-til-loft vinduespartier i både alrum og stue, som gør man "går i ét" med naturen omkring
- Udsøgt opholdsstue, åbnet til kip med fritlæggende bjælker, fra en gammel turbinehal og med udgang til dejlig balkon, igen med en fremragende udsigt og indrammet med lækker glasafskærmning
- En gennemgående sjæl og charme over huset, der giver det identitet.. Læs mindre...