Er jagten gået ind på at finde en istandsat og indflytningsklar etplansvilla, der ligger i et veletableret villakvarter tæt på hverdagens fornødenheder, så vil vi gerne vise jer denne hyggelige bolig, der ligger i et attraktivt område i Lind.
Her kommer I til at bo i kort afstand fra både skole og.. Læs mere...
Er jagten gået ind på at finde en istandsat og indflytningsklar etplansvilla, der ligger i et veletableret villakvarter tæt på hverdagens fornødenheder, så vil vi gerne vise jer denne hyggelige bolig, der ligger i et attraktivt område i Lind.
Her kommer I til at bo i kort afstand fra både skole og daginstitutioner, legeplads og boldbaner, idrætsfaciliteter med haller samt gode indkøbsmuligheder og med let adgang til naturen og til motorvejen.
Villaen er opført i 1962 og tilbygget i 2004 og den udgør 133 kvm i et velindrettet plan plus en garage/værksted og en carport alt sammen beliggende på en grund, der udgør 769 kvm. Der er sket en omfattende renovering af villaen primært i år 2004 og i år 2018, så I overtager en velpasset og istandsat bolig.
Af de foretagne renoveringer i 2004 kan fremhæves nye vinduer, nyt Multiform køkken, tilbygning af en stue samt lægning af fliser i uderummet. I 2018 blev tag og tagkonstruktion fornyet/ændret, garage/værksted fik ny port og tag, hvilket var det samme for carporten. Derudover blev stern og vindskeder beklædt med sortpatineret zink. Inde blev der skiftet gulve, lavet lofter, skiftet døre og opsat ny brændeovn ligesom der blev etableret et nyt badeværelse med gulvvarme og bryggerset blev renoveret - også med gulvvarme. Boligens indretning passer rigtig godt til familielivet.
Her får man 2 gode børneværelser og et dejligt soveværelse med mulighed for walk-in closet. Herudover får man hele 2 badeværelser, hvoraf det ene har badekar og det andet har bruseniche, et lækkert og velindrettet kvalitetskøkken, et praktisk bryggers med direkte adgang til garagen/værkstedet, en pæn entré, hvor man kan tage imod sine gæster og ikke mindst en dejlig stor stue, hvor lyset strømmer ind af de mange vinduer og der er god plads til at samles ved spisebordet og når der skal sofahygges. Fra stuen er der to udgange til uderummet. Dels ud til terrassen mod syd og dels til terrassen mod øst. Uden for venter der en have, der også er omlagt gennem de sidste mange år, så der er skabt en have, der er nem at holde. Den består primært af gode solrige terrasseområder, en græsplæne med plads til leg samt enkelte dekorative bede.
En rigtig dejlig bolig, der er det oplagte valg til familien... Læs mindre...