Dejlig villa med attraktiv beliggenhed meget centralt med kort til skole, indkøb, stationen og alle byens mange muligheder. Ejendommen ligger i et skønt område af Nørre Alslev by, på rolig vej, hvor der i hverdage kun er trafik i forbindelse med skolestart/-slut om morgenen og eftermiddagen... Læs mere...
Dejlig villa med attraktiv beliggenhed meget centralt med kort til skole, indkøb, stationen og alle byens mange muligheder. Ejendommen ligger i et skønt område af Nørre Alslev by, på rolig vej, hvor der i hverdage kun er trafik i forbindelse med skolestart/-slut om morgenen og eftermiddagen. Grunden er pragtfuld med forrygende anlagt have. Her er virkeligt tænkt over planlægningen, så haven er flot hele året med flotte træer, buske, græsser, stauder m.v. - se vores link til en havetur med husejer! Endvidere er grunden anlagt med indkørsel til garage, pæn forhave med huset trukket tilbage fra vejen, 16 m2 udhus til haveredskaber og ugenert fliseterrasse ved udestuen. Udestuen er på 18 m2, godt isoleret med flisegulv, opvarmning, udgang til have/terrasse, pragtfuldt lysindfald og kig til den frodige
have (er ikke medregnet i boligareal, men kan bruges hele året rundt).
Dette er en ejendom der skal opleves både inde og udenfor! Huset virker meget mere rummeligt end du forventer.
Indeholder: Pæn entré med flisegulv. Hall med trappe til 1.sal og kælder, samt adgang til pænt gæstetoilet med WC og håndvask. To smukke lyse stuer en suite. Velholdt elementkøkken med vask ved vindue, keramisk elkomfur, emhætte, køleskab, opvaskemaskine og adgang til skønt koldt viktualierum. Stort soveværelse med skabsplads, udgang til havestue og dobbelte glasdøre til stue.
1.sal: Repos/fordelingsgang med indbygget skab. Værelse med udgang til store altan. Velholdt ældre badeværelse med vinylgulv, bruseplads med termostatarmatur, toilet, håndvask og vindue med kig til haven. Stort værelse uden skråvægge. Godt stort værelse.
Kælder: Trapperum med fjernvarmeinstallation og plads til opbevaring med udgang til gangareal med opgang til have, samt adgang til ældre badeværelse med håndvask og badekar. Stort bryggers med plads til vaskemaskine og tumbler, samt bord med skabs- og skuffeplads. Stort disponibelt rum - f.eks. til værksted.
Huset er bygget med facader i røde sten, og har tagbelægning fra falsede røde tegl, og der er pæne vinduer med termo- eller energiglas. Opvarmning med billig fjernvarme, udført med centralvarmeanlæg med radiatorer med termostatventil - årlig udgift ca. kr. 11.500,-, inkl. faste afgifter. Energimærke D.
Indvendigt fremstår huset overalt lækkert med flotte trægulve, i stueplan med ens plankegulve i eg og på 1.sal med smukke lakerede fyrretræsgulve. Ludbehandlede profillofter og malede tapetserede vægge. Alt er passet og plejet og i god stand.
Vil du bo centralt i byen i en smuk ejendom, med en oase af en have, hvor alt er indbydende - så har du fundet huset, du skal bare flytte ind!
Se mere af den skønne have her:
link til haven.. Læs mindre...