Velkommen til naturskøn beliggenhed med udsigt til smukke vidder, så langt øjet rækker. Her har vi fornøjelsen af at udbyde en skøn landejendom med masser af indretningsmuligheder.
På ejendommens udeareal er muligheder for hestehold med fire lagerhaller samt hestestald med tre hestebokse. I.. Læs mere...
Velkommen til naturskøn beliggenhed med udsigt til smukke vidder, så langt øjet rækker. Her har vi fornøjelsen af at udbyde en skøn landejendom med masser af indretningsmuligheder.
På ejendommens udeareal er muligheder for hestehold med fire lagerhaller samt hestestald med tre hestebokse. I lagerhallerne er desuden toiletter, kantine og kontorafdelinger, hvilket giver optimale forudsætninger for at drive eget erhverv. Herudover byder adressen på et udsøgt udemiljø med smuk natur og Grauballe Mose som jeres nærmeste nabo. Her får I glæde af en stor, grøn have samt flere terrasser, som er delvist overdækkede, hvilket giver mulighed for at finde sol, læ og skygge på alle tidspunkter af dagen.
Ejendommen er fra 1937, og den fremstår velholdt inde såvel som ude. Den ene halvdel af boligen er moderniseret for tre år siden, hvilket blandt andet gør, at I kan nyde gulvvarme i køkkenet og på to ud af de tre badeværelser.
Indendørs eksisterer et køkken-alrum, som i allerhøjeste grad er værd at fremhæve. Her er højt til loftet, mørke træbjælker og brændeovn, som hver især gør sit for at hellige dette rum til de fælles stunder. Rummet bades i lys fra et kæmpe vinduesparti, der samtidigt afslører en smuk udsigt til boligens naturskønne udemiljø. Køkkenet er opført i et stilrent og tidløst design med alle hårde hvidevarer.
Fra køkken-alrummet kan I fortsætte jeres vej ud til den dejlige udestue, hvor I har mange lyse og hyggelige timer i vente i hinandens selskab. Herude får I en fornemmelse af at sidde midt i naturen i en skøn atmosfære, som også kan nydes i de koldere måneder.
De resterende kvadratmeter udfolder sig i en stor stue med et flot vinduesparti, fem rummelige værelser, et stort bryggers og tre badeværelser, hvorfra I på det ene har adgang til jeres helt egen sauna. Herudover byder ejendommen på en stor jagtstue med bar og rigeligt med plads til billard. Rummet her inviterer til en masse fælles arrangementer, hvor venner og familie kan snuppe sig en drink i baren, alt imens billardkuglerne ruller afsted for fulde drøn.
På Nissetvej 58 er der bestemt ikke sparet på de naturskønne fristelser. Her får I græsgrønne vidder og kurvede marklandskaber for alle pengene, og Grauballe Mose bliver jeres nærmeste nabo – med andre ord er I sikret ro og privatliv på alle tider af døgnet, mens I uden problemer vil kunne gå på opdagelse i de mange grønne nærområder. Samtidig tager det kun fem minutter at køre til den nærmeste by, Grauballe, som både kan bryste sig af en SPAR-købmand, Grauballe Skole, en børnehave og en gymnastikforening. Denne landejendom er altså for jer, der drømmer om at leve så langt væk fra byens larm og støj som overhovedet muligt. Skulle bylivets tilbud alligevel friste i ny og næ, så når I Silkeborgs bugnende butiksfacader og hyggelige, brostensbelagte gader på mindre end et kvarter i bil.
Velkommen!.. Læs mindre...