Nu udbydes denne interessante investeringsejendom centralt i Vonge – en hyggelig og velfungerende landsby med skole, købmand og et aktivt lokalsamfund. Samtidig er der kort afstand til områdets større byer, idet Tørring kan nås på 10 minutter og både Horsens, Vejle, Billund og Brande kan nås på cirka 30 minutter i bil.
Ejendommen indeholder i alt to boliglejemål samt et erhvervslejemål, der i dag anvendes som lager af nuværende ejer. Begge boliglejemål er p.t. udlejede, hvilket giver køber mulighed for at overtage en ejendom med eksisterende lejeindtægter.
Ejendommen er beliggende på en god lukket grund med mulighed for parkering for lejerne.
Lejligheden i stueplan er indrettet med entré, køkken med spiseplads, stue, værelse samt badeværelse. Der er gulvvarme i størstedelen af lejligheden.
Lejligheden på 1. sal fremstår med køkken med spiseplads, stor og lys stue, værelse samt badeværelse.
En spændende ejendom for investoren, der søger en overskuelig udlejningsejendom med en kombination af bolig- og erhvervsudlejning.