På Lyngtoften 19 finder du dette arkitekttegnet sommerhus, hvor natur og design går op i en smuk helhed. Huset ligger fredeligt omgivet af skov, og både placeringen og materialevalget er tænkt med stor omtanke, så naturen opleves helt tæt på – både ude og inde.
Indenfor mødes du af lyse træbeklædte
.. Læs mere...
På Lyngtoften 19 finder du dette arkitekttegnet sommerhus, hvor natur og design går op i en smuk helhed. Huset ligger fredeligt omgivet af skov, og både placeringen og materialevalget er tænkt med stor omtanke, så naturen opleves helt tæt på – både ude og inde.
Indenfor mødes du af lyse træbeklædte vægge og et naturligt lysindfald, der giver huset en varm og afslappet atmosfære. Indretningen er åben og gennemtænkt, og de 70’er-inspirerede møbler passer perfekt til husets enkle, nordiske udtryk. Her er både personlighed og kvalitet.
Huset er opført som et helårsvenligt sommerhus med høj isoleringsstandard, træ/alu-vinduer med trelags glas og diffusionsåbne materialer hele vejen igennem. Det betyder et behageligt indeklima året rundt. Både varmepumpe og radiatorer kan styres via wifi, så huset altid er klar, når du ankommer. Gulvene er udført i smukt genanvendt egetræ, hvilket tilfører både varme og karakter. Huset er velindrettet og indeholder: Entre. Stort køjeværelse. Dejligt badeværelse med plads til vaskemaskine. Lyst alrum hvor de store vinduer med det samme trækker skoven ind i rummet. Soveværelse og hems med mulighed for flere sovepladser. Der er desuden et ekstra værelse med særskilt indgang udefra. Fra alrum er der adgang til stor træterrasse hvor noget af den er overdækket. Fra terrassen er der udsigt til skoven, der omkranser grunden og skaber en sjælden ro. Grunden grænser sig op til en friareal som ejes af grundejerforeningen og ikke må bebygges.
Beliggenheden giver let adgang til nogle af områdets bedste naturoplevelser. Ertebølle byder på historiske skrænter, og den nærliggende skovsti fører direkte mod Limfjorden hvor der er udsigt til bl. a. Salling, Fur og Livø. Ertebølle har smukke strande, frisk luft samt et væld af natur- og kulturoplevelser, mens de nærliggende byer Løgstør, Farsø og Aars har et godt udvalg af butikker og spisesteder. I området er der mange som kommer for at paraglide, fiske og dykke. Der er mulighed for små indkøb og cafebesøg på Ertebølle Strand Camping indenfor sæson åbningen. Skal du bruge aktiviteter på en gråvejrsdag kan det anbefales at køre til feriecentret Landal i Rønbjerg.
Dette er et særligt sted for dig, der ønsker natur, kvalitet og arkitektur i samme pakke. Huset er desuden attraktivt i udlejning, såfremt dette ønskes og ejer har opnået en indtjening på 30.000 for blot 5 mdr.
.. Læs mindre...