FUNKTIONEL LAGER- OG KONTOREJENDOM MED GODE TILKØRSELS- OG PARKERINGSFORHOLD
Ejendommen og beliggenhed
Denne funktionelle logistikejendom er centralt beliggende mellem Holstebro by og Holstebromotorvejen i erhvervsområdet Sletten.
Området har en god infrastruktur. I erhvervsområdet forefindes bl.a. virksomheder som Westpack, ID Identity, Beierholm, Netlingeri, Carl Ras, Danske Stenhuggerier, bilforhandlere, vvs-firma og elinstallatør.
Ejendommen har et samlet grundareal på 5.783 m2 og er beliggende tæt på både Viborgvej, Ringvejen og Holstebromotorvejen. Der er ca. 2 km. til Holstebros centrum og ca. 5 km. til Holstebromotorvejen.
Ejendommen, der er opført i 2000 og om-/tilbygget i 2003, fremtræder som en regulær og velholdt ejendom.
Det bebyggede areal udgør 1.675 m2. Det samlede areal andrager 2.307 m2, der er fordelt med 1.626 m2 lager og 681 m2 kontor m.m.
1.929 m2 lejes af virksomheden GACELL A/S. Dette areal er fordelt med 1.614 m2 lager i stueplan og 315 m2 kontor, omklædning etc. på 1. sal.
Der er en mindre tomgang i ejendommen, idet der er et ledigt areal på 378 m2, fordelt med 317 m2 kontor på 1. sal og 61 m2 lager i stueplan.
Ejendommen har følgende faciliteter: Toiletter, omklædning, kantine, køkkenfaciliteter, fællesrum, mødelokale samt gode parkeringsforhold. Ejendommens anvendelse og indretning er omkostningsmæssig nem at tilpasse andre formål.
Stærk og stabil lejer
Ejendommen er udlejet til GACELL A/S, der er en ledende batteri- og lader leverandør til det Danske samt Nordiske erhvervsmarked. Virksomheden var oprindeligt lokalt forankret, men er i dag ejet af A. Müller Group, der er en tysk batterileverandør med mange års erfaring og knowhow ud i mange brancher. A. Müller GmbH er en del af SUNLIGHT Group.
Lejekontrakten kan tidligst opsiges den 31.12.2030. Lejeperioden er til forhandling med lejer. Lejernes bonitet er god, hvilket giver en høj investeringssikkerhed og et godt løbende afkast, herunder en årlig lejestigning på min. 2%. Lejer har den indvendige vedligeholdelse og afholder alle forbrugsafgifter med afregning til leverandør. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Solcelleprojekt
Ejendommen udbydes til salg med et påtænkt solcelleanlæg, der kan producere 250.000 kWh årligt.
Et solcelleanlæg vil bidrage positivt til alle tre ESG-kategorier: Environmental (miljø), Social (socialt ansvar) og Governance (ledelse) i ejers ESG-rapport.
Anlægget har en forventet levetid på 30 år og en skønnet indtjening på kr. 110.000 138.000 i gennemsnit pr. år, hvilket med aktuelle priser giver en akkumuleret indtjening på 3,3 mio. og 4,1 mio. DKK.