Når det kommer til villaer i Mosekvarteret sker det sjældent, at beliggenheden ikke er den afgørende faktor. Men én ting er sikker - der findes ikke andre villaer som Uranienborg Alle 24. Med udgangspunkt i en klassisk ejendom fra 1921 tager huset jer med på en lille rundvisning i.. Læs mere...
Når det kommer til villaer i Mosekvarteret sker det sjældent, at beliggenheden ikke er den afgørende faktor. Men én ting er sikker - der findes ikke andre villaer som Uranienborg Alle 24. Med udgangspunkt i en klassisk ejendom fra 1921 tager huset jer med på en lille rundvisning i arkitekturhistorien, hvor boligen kombineres gennem flere årstal, hvilket har skabt en anderledes, men i særdeleshed god og anderledes bolig.
Mange stilarter arbejder sammen, så man kunne sagtens beskrive ejendommens udtryk som eklektisk. Med det sagt bliver komplekse sammenhænge sjældent mere forståelige af, at man taler oldgræsk. Snarere tværtimod. Med sin rummelighed og pæne stand har huset også de formelle meritter i orden, så I får nøjagtig samme funktionalitet som i en helt almindelig villa - bare i en langt mere charmerende og spændende ramme.
Sammenlagt byder boligen på 182 m2 i forskudte plan, og ved nærmere eftersyn er husets atypiske indretning et glædeligt bekendtskab. Mellem bygningsdelene omkranser boligen nærmest det store terrassemiljø, så i højsommeren bliver forskellen på inde og ude et spørgsmål om definitioner.
Boligen indeholder i alt fem værelser. De fire ligger i stueplan, mens det femte ligger på en separat første sal og nærmest udgør et lille, eventyrligt tårnværelse, hvor de store idéer bliver født. Ligeledes i stueplan finder I hjemmets to badeværelser, mens opholdsafdelingen er placeret på den største af de to overetager. Her får I et hyggeligt køkken og en dejlig stue, der begge præsenterer sig med en solid, tidssvarende profil.
Desuden har opholdsafdelingen udgang til skønne terrassemiljøer på begge sider, hvor haven fremstår veletableret og mere end almindeligt ugeneret. Skal omgivelserne være grønnere endnu, har I kun et par hundrede meter til Utterslev Mose, og I kan omvendt spadsere til Søborg Hovedgade på under 10 minutter.
En bolig der har meget at byde på. Kontakt os for en fremvisning.. Læs mindre...