Mens villapriserne på landsplan har stået næsten stille de sidste 10 år, er priserne på ejerlejligheder skudt i vejret. Drømmer man om at skifte lejligheden ud med en villa, er tidspunktet derfor mere gunstigt end nogensinde.

Boligmarkedet har generelt været i bedring gennem de seneste 10 år. Men der er store geografiske forskelle i udviklingen, ligesom de forskellige boligsegmenter også har udviklet sig meget forskelligt. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne på baggrund af data fra Finans Danmark.

Undersøgelsen viser, at priserne på villaer/rækkehuse er steget med 1,8 procent på landsplan fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2018. Et gennemsnitstal som dækker over et spænd fra en stigning på 31,8 procent i landsdel København til et fald på 23,5 procent i landsdel Vest- og Sydsjælland.

I samme periode er priserne på ejerlejligheder i gennemsnit steget med 38 procent. Også her dækker udviklingen over store geografiske forskelle, lige fra en stigning på 66,7 i landsdel København by til et fald på 24,5 procent i landsdel Bornholm.

 Tabel: Stigning i kvadratmeterpriser på villa/rækkehuse samt ejerlejligheder 2008-2018

 Tabel: Stigning i kvadratmeterpriser på villa/rækkehuse samt ejerlejligheder 2008-2018

Kilde: RB Mægler A/S samt Finans Danmark

Samlet set er ejerlejligheder altså steget markant mere end villaer/rækkehuse de seneste 10 år. Og det bevirker, at bytteforholdet mellem ejerligheder og villaer er forskudt kraftigt i førstnævntes favør. 

En lejlighed på 100 kvadratmeter koster i dag i gennemsnit 2.810.900 kr. Vælger man at bytte lejligheden ud med en villa til samme pris, vil man i gennemsnit kunne få en villa på 206 kvadratmeter. Altså mere end dobbelt så mange kvadratmeter. For 10 år siden kostede lejligheden i gennemsnit 2.036.400 kr. Og dengang kunne man for de tilsvarende penge bytte sig til en villa på 152 kvm.

Bytter man lejligheden på 100 kvadratmeter ud med en villa af tilsvarende størrelse, kan man i dag i gennemsnit putte 1.436.000 kr. i lommen ved et boligbytte. For 10 år siden ville den tilsvarende gevinst have været på 692.900 kr.

En stor del af forskellen i prisudviklingen mellem villaer/rækkehuse og ejerlejligheder skyldes den skattemæssige forskelsbehandling af ejerlejligheder og villaer. En forskelsbehandling som står til at blive udjævnet med den vedtagne reform af boligbeskatningen.

Ikke mindst af den årsag kan det netop nu være mere fristende end længe at skifte ejerlejligheden ud med en villa. ”De skattepolitiske vinde blæser ikke til gunst for de dyre ejerlejligheder netop nu. Så går man med en lille drøm om at skifte lejligheden ud med hus og have, kan det være et opportunt tidspunkt at udleve drømmen netop nu”, fortæller CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

Ny opgørelse fra Forsyningstilsynet afslører store forskelle i priserne på fjernvarme mellem landets fjernvarmeforsyninger.

18.556 kr. Så stor er forskellen på den årlige udgift til at opvarme et hus på 130 kvm mellem den dyreste og billigste fjernvarmeforsyning. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne på baggrund af dugfriske tal fra Forsyningstilsynet.

Den billigste fjernvarmeforsyning er Blåhøj Energiselskab, som ligger i Brande i Midtjylland. Her koster det, ifølge opgørelsen fra Forsyningstilsynet, kun 5456 kr. at opvarme et parcelhus på 130 kvm.

I den modsatte ende af skalaen finder man Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning nordøst for Århus, hvor det i deres takstområde 1 koster 24.012 kr. at opvarme et tilsvarende hus.

Forskellen mellem de dyreste og billigste fjernvarmeforsyninger er så stor, at den er værd at have for øje i forbindelse med køb af bolig. De ovennævnte eksempler ligger, med en afstand på godt 110 km, så geografisk langt fra hinanden, at de næppe optræder som relevante substitutter for de fleste boligkøbere. Men statistikken fra Forsyningstilsynet afslører også store forskelle mellem fjernvarmeforsyninger, som ligger tæt på hinanden. 

Eksempelvis ligger Skærbæk Fjernvarme og Frifelt-Roager Kraftvarme indenfor samme postnummer og med en geografisk afstand på mindre end 10 km. Og prisforskellen mellem de to fjernvarmeforsyninger ligger på 14.196 kr., svarende til knap 1200 kr. pr måned. En forskel som kan mærkes i de flestes husholdningsbudgetter.

”Udgiften til opvarmning er en post som ofte overses i forbindelse med overvejelser om boligkøb. Men det er fuldt ud ligeså relevant at fokusere på forskelle i udgiften til opvarmning af boligen, som det er at fokusere på forskelle i eksempelvis ejendomsbeskatning, når folk vælger bolig,” fortæller CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

Der findes godt 400 fjernvarmevirksomheder, som leverer fjernvarme til husstande landet over og i 2017 var det, ifølge Energistyrelsen, omkring 58 procent af alle boliger, der blev opvarmet med fjernvarme.

Kilde: Forsyningstilsynet

Villaer og rækkehuse handles til de laveste kvadratmeterpriser om efteråret og til de højeste om foråret. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

Det har længe været god latin, at man skal købe sommerhuse i efterårs- og vintermånederne. Men en ny undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne dokumenterer, at det samme gør sig gældende, hvad angår villaer og rækkehuse.

Går man med planer om at investere i en villa eller et rækkehus, skal man således ikke vente for længe med at trykke på knappen. I alle tilfælde ikke hvis man skal tro på undersøgelsen, som er udarbejdet på baggrund af data fra boligsiden.dk. En undersøgelse der viser, at der er penge at spare ved at købe villaen eller rækkehuset i løbet af årets sidste fire måneder fremfor årets øvrige otte måneder.

Ifølge undersøgelsen blev villaer og rækkehuse i gennemsnit handlet til en kvadratmeterpris på 13.414 kr. i september måned i perioden fra 2013 til 2018. Kun i december måned blev de handlet til en endnu lavere pris, med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 13.225 kr.  

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne og BoligOne

De højeste kvadratmeterpriser blev opnået i maj måned med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 14.218 kr. Eller næsten 1.000 kr. mere pr. kvadratmeter end i december måned, og godt 800 kr. mere end i september måned.

Forklaringen på den højere kvadratmeterpris i maj måned kan kun til dels forklares i en højere handelsaktivitet. For undersøgelsen viser, at selvom handelsaktiviteten er høj i maj måned, hvor kvadratmeterpriserne topper, er den endnu højere i juni måned, hvor priserne er lavere. Og handelsaktiviteten er næsten ligeså høj i september, hvor kvadratmeterprisen er meget lav.  

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne og BoligOne

En del af forklaringen skal derfor givetvis også findes i mere psykologiske faktorer hos både købere og sælgere. ”Når efterårets rusk og regn sætter ind forholder køberne sig ofte mere kritisk til husets eventuelle fejl og mangler end på en solfyldt maj dag, hvor man er mere tilbøjelig til at forestille sig selv siddende på terrassen med et glas koldt rosévin, end at fokusere på en utæt tagrende. Tilsvarende bliver sælgerne mere møre og forhandlingsvillige mod slutningen af året, hvis de gode forårs- og sommermåneder ikke har udløst det forventede salg. Og det kan influere på prisen”, forklarer CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.  

Der er særdeles stor forskel på salgstiden for ejerlejligheder de enkelte kommuner imellem. Men hovedstadskommunerne fører stadig an. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

I Glostrup Kommune tager det i gennemsnit en måned at sælge en ejerlejlighed. I Sønderborg Kommune tager det næsten 2 år. Så stor er forskellen på salgstiderne på ejerlejligheder de enkelte kommuner imellem. Det viser dugfriske tal fra Finans Danmark, som RealMæglerne og BoligOne har trukket ud.

Helt præcist tog det 31 dage at sælge en ejerlejlighed i Glostrup Kommune i andet kvartal 2018, mens det i Sønderborg Kommune tog 649 dage.

I 35 af landets kommuner tog det i gennemsnit under 3 måneder at sælge en ejerlejlighed, herunder de fire største studiebyer, hvor forældrekøbslejligheder udgør en stor del af salget. I seks kommuner tog det i gennemsnit mere end et år. På landsplan tog det i gennemsnit 103 dage at sælge en ejerlejlighed. 

På det seneste er det ejerlejlighedsmarkedet i København, som har trukket overskrifter. Negative overskrifter vel at mærke. Nylige tal fra boligsiden.dk har vist, at udbuddet af ejerlejligheder i Hovedstaden er det højeste i seks år, samtidig med at afslagene, der bliver givet i forbindelse med indgåelse af handler, er steget med 50 procent. I august 2018 blev der solgt 489 ejerlejligheder i København, hvilket er 136 færre end i samme periode et år tilbage, svarende til et fald på 22%. Og samlet set er antallet af solgte ejerlejlighed i København i 2018 17% lavere end i 2017.

Men ovenstående er ikke noget, som i mærkbar grad har givet sig udslag i salgstiderne. Ifølge tallene fra Finans Danmark tog det i andet kvartal 2018 i Landsdel København i gennemsnit 68 dage at sælge en ejerlejlighed. Det er kun 5 dage mere end det tog tilbage i andet kvartal 2017, og faktisk to dage mindre end de 70 dage det i gennemsnit tog i andet kvartal 2016. Salgstider som ligger markant under niveauet for 9-10 år siden, og som de andre landsdele stadig kun kan drømme om.

”Man skal passe på entydigt at fokusere på de negative nyheder. Ejerlighedsmarkedet i Hovedstaden er væsentligt sundere end sit nuværende rygte. Markedet har gennemlevet en særdeles positiv udvikling gennem mange år. På den baggrund er det ganske naturligt, at der finder en vis opbremsning sted. Det er ingen dramatik i det, men det tjener dog stadig som en advarsel til politikere og embedsmænd om ikke at overregulere boligmarkedet”, fortæller CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

Tabel: Gennemsnitlig salgstid for ejerlejligheder i Landsdel København By 2008-2018

Kilde: Finans Danmark samt RealMæglerne og BoligOne

Det seneste stykke tid har budt på forskellige politiske tiltag, i form af strengere kreditkrav og mere restriktive låneregler, med det formål at tæmme prisudviklingen på lejlighedsmarkedet i ikke mindst København og Århus. Sammenholdt med usikkerheden i forbindelse med implementeringen af et nyt ejendomsvurderingssystem, som skal lægges til grund for en ændret og sandsynligt øget beskatning fra og med år 2021, har det skabt grobund for øget skepsis og forsigtighed blandt køberne.  

Grundlæggende er markedet dog sundt, og selvom der, af politiske årsager, er skabt øget usikkerhed på kort sigt, har priserne sandsynligvis ikke toppet endnu. Muligheden for skatterabat ved køb frem til 2021 vil på kort sigt kunne presse priserne op, og på lidt længere sigt vil fremadrettede drivkræfter, såsom øgede indkomster og stigende indbyggertal, kunne sikre en fortsat positiv udvikling på ejerlighedsmarkederne i storbyerne.  

Tabel: Så mange dage tog det at sælge en ejerlejlighed i landets kommuner i andet kvartal 2018

Kilde: Finans Danmark samt RealMæglerne og BoligOne

Der er særdeles stor forskel landets kommuner imellem på, hvor meget der i gennemsnit bliver slået af prisen i forbindelse med en sommerhushandel. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.   

Helt op til en halv million kr. Så meget bliver der i gennemsnit slået af prisen, når der handles sommerhus. I alle tilfælde i Helsingør Kommune, som huser nogle af landets dyreste sommerhusområder. Helt præcist 488.134 kr. er der i gennemsnit skåret af prisen i de handler, der er foretaget i de første seks måneder af indeværende år.

Det svarer til et afslag på 13,11 procent, hvilket er et pænt stykke over landsgennemsnittet, som ligger på 5,44 procent. Et tal som er faldet jævnt hvert år siden 2011, hvor der på landsplan i snit blev givet et afslag på 9,19 procent. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne på baggrund af tal fra boligsiden.dk. 

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne og BoligOne

Men selvom der generelt gives markant mindre afslag end tidligere, er der altså stadigvæk steder i landet, hvor der må barberes meget af prisen for at få en handel i hus. ”Sommerhusmarkedet differentierer sig fra det øvrige boligmarked ved at dække et sekundært boligbehov. Det gør markedet mere lystbetonet, og dermed ofte genstand for mere forhandling”, forklarer CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

I Helsingør Kommune handles mange af sommerhusene som liebhaveri og her kan der ofte være stor forskel på udbudsprisen og den faktiske handelspris, og store nedslag i prisen er derfor hverken særligt usædvanligt eller overraskende. Mere overraskende er det derimod, at der i Lemvig Kommune også er givet store afslag i årets første seks måneder, da markedet her bl.a. er præget af udlejningssommerhuse ved Vesterhavet, som er nemmere at prisfastsætte.

I den anden ende af skalaen finder man kommuner som Halsnæs, Århus og Næstved, som bl.a. huser populære sommerhusområder som Liseleje og Karrebæksminde. Her ligger de gennemsnitlige prisnedslag på under 3 procent, og her skal køberne altså ikke sætte næsen op efter de store prisnedslag.   

Tabel: Prisnedslag for sommerhuse i landets kommuner 1. halvår 2018 

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne og BoligOne. Kun kommuner med mindst 20 handler er medtaget i undersøgelsen

Salgstiden for villaer er faldet markant siden 2012, men kurven flader ud.  Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

59,6 procent. Så meget er salgstiden for villaer og rækkehuse faldet i Rødovre Kommune siden 2012. Hvor det i juli 2012 i gennemsnit tog 190 dage at sælge en villa eller et rækkehus tog det i juli 2018 kun 77 dage. Dermed er den københavnske forstadskommune topscoreren på listen over de største fald i salgstiden de seneste syv år. Nummer to og 3 på listen finder man også på sjællandssiden i form af Greve og Ringsted Kommune.

På landsplan har faldet været på 22 procent, og kun i 14 af landets 98 kommuner har man oplevet en stigning i salgstiden. Det viser tal, som boligsiden.dk har udarbejdet for RealMæglerne og BoligOne

Helt anderledes ser det ud, hvis man sammenligner med udviklingen siden 2017. Fra august 2017 til august 2018 er salgstiden for villaer og rækkehuse steget i hele 39 kommuner, og på landsplan er salgstiden kun faldet med tre procent og markerer en udfladning af kurven. Ikke mindst i hovedstadsområdet og Nordsjælland oplever man stigende salgstider  

”Salgstiderne er et godt pejlemærke for tilstanden på boligmarkedet. Og tallene viser, at træerne ikke vokser ind i himlen. Boligmarkedet er i en stabiliseringsfase og det er ekstremt vigtigt, at politikerne afstår fra nye skattepolitiske tiltag, som vil virke destabiliserende. Der er allerede gjort mere end rigeligt”, forklarer CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

Kilde: boligsiden.dk samt RB Mægler A/S. Tallene viser salgstiden for villaer og rækkehuse i juli måned de pågældende år

Undersøgelsen viser, at det er i de københavnske forstadskommuner, at man finder de laveste salgstider på villaer og rækkehuse. I Albertslund Kommune er den gennemsnitlige salgstid nede på 64 dage, mens det i Herlev og Vallensbæk i gennemsnit tager henholdsvis 73 og 76 dage at sælge en villa eller et rækkehus.

I den anden ende af skalaen finder man de vestjyske kommuner Lemvig og Struer med salgstider på henholdsvis 337 og 386 dage, dog overgået af Ærø Kommune med en gennemsnitlig salgstid på 430 dage.

Tabel: Udviklingen i salgstider for villaer/rækkehuse

 Kilde: boligsiden.dk samt RB Mægler A/S. Tallene viser salgstiden for villaer og rækkehuse i juli måned de pågældende år

Villapriserne er steget med knap 12 procent siden 2011, men det er et tal som dækker over store geografiske forskelle. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

Efter syv gode år kommer syv magre. En bibelsk profeti som landets villaejere ikke håber holder stik. For ifølge en undersøgelse over udviklingen i villapriserne som RealMæglerne og BoligOne har foretaget, er villapriserne steget markant siden 2011, hvor de ramte bunden i kølvandet på finanskrisen.

Ifølge undersøgelsen, som er foretaget på baggrund af tal fra boligsiden.dk, er villapriserne steget med 11,8 procent på landsplan i årets fire første måneder i år i forhold til de fire første måneder i 2011.

Fremgangen i kvadratmeterpriserne er geografisk bredt funderet. I 65 ud af landets 98 kommuner lå priserne højere i 2018 end i 2011, og i 37 af kommunerne, der er spredt over hele landet, har prisstigningen i perioden været tocifret. ”Statistikken viser tydeligt, at ringene på boligmarkedet forsætter med at brede sig fra Storkøbenhavn til resten af landet. Og med de gode konjunkturer i dansk økonomi og den lave rente må det formodes, at udviklingen vil fortsætte. Laver vi en tilsvarende undersøgelse om et par år, vil der formentlig ikke være mange kommuner tilbage i negativt territorie”, fortæller CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S. 

Men selvom de fynske og jyske kommuner er begyndt at komme med på vognen, er det stadig kommunerne i og omkring hovedstadsregionen, som topper listen over stigninger i kvadratmeterpriserne på villaer. Men hvor Københavns Kommune tidligere har toppet i tilsvarende undersøgelser, er det nu forstadskommuner som Tårnby og Rødovre, der ligger øverst i statistikken, med stigninger i kvadratmeterpriserne på mere end 50 procent. Deri ligger der imidlertid ikke den store overraskelse. ”Forstadskommunerne er et billigere alternativ til boligerne i den indre by, og i takt med at priserne er steget i København, er efterspørgslen blevet presset ud i nabokommunerne med prisstigninger i de kommuner til følge”, forklarer Preben Angelo.

Tabel: Udvikling i kvadratmeterpriser for villaer 2011-2018.  

Kilde: boligsiden.dk samt RB Mægler A/S

Der kan være mange penge at spare ved at købe en flexbolig som sommerhus i mange af landets kommuner. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

Markedet for sommerhuse er efter mange års dvale atter vågnet op til dåd. Som følge heraf er både salgsaktiviteten og priserne stigende og ved at hente det tabte i kølvandet på finanskrisen. Ikke mindst i nogle af landets mest populære sommerhuskommuner.

Men i mange kommuner findes der en mulig genvej til et billigere fritidshus. En genvej som hedder flexbolig. En flexbolig er et helårshus, som kan ejes og anvendes uden bopælspligt, og derfor kan anvendes som sommerhus. Finten herved er, at helårshuse ofte handles til langt lavere kvadratmeterpriser end sommerhuse i mange af landets kommuner. Så ved at købe en helårsbolig og konvertere den til flexbolig, kan der være rigtig mange penge at spare i forhold til at købe et sommerhus.

Flexboliger har tilmed visse fordele fremfor traditionelle sommerhuse. Sommerhuse ligger i særligt udlagte områder, hvor der oftest kun må være sommerhuse. Endvidere er sommerhuse underlagt restriktioner for hvor mange uger om året de må benyttes. En flexbolig derimod kan ligge over hele landet og må benyttes ubegrænset året rundt.

Det er de enkelte kommuner, som bestemmer om de vil give tilladelse til flexboliger. Og det er langt fra alle som vil. Men der er også rigtig mange kommuner, som gerne vil udstede sådanne tilladelser. Blandt andet 15 af landets største sommerhuskommuner, som er anført i nedenstående tabel

Tabel: Kvadratmeterpriser for sommerhuse og villaer i en række af landets største sommerhuskommuner som tillader flexboliger.

Kilde: boligsiden.dk samt RB Mægler A/S

Som det ses af tabellen, kan besparelserne være ganske markante, uanset hvor i landet man ønsker at købe sommerhus. Eksempelvis koster et sommerhus i gennemsnit næsten 20.000 kr. pr. kvadratmeter i Næstved Kommune. En villa koster derimod kun godt 10.000 kr. Det giver en potentiel besparelse på knap 1 million kr. for at købe en helårsbolig på 100 kvadratmeter fremfor et tilsvarende stort sommerhus og konvertere det til flexbolig.

Alligevel lever ordningen en ganske stille tilværelse. Kun på Sydhavsøerne og på Sydsjælland synes ordningen for alvor at have fanget an. ”En flexbolig er en god mulighed for en genvej til et billigt sommerhus. Ikke desto mindre er ordningen mange steder lidt overset”, forklarer Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

Forældre køber studielejligheder til deres børn for at dække et akut boligbehov. Købene er kun i meget ringe grad motiverede af spekulation. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

Den gode nyhed: Unge tager videregående uddannelser som aldrig før. Den dårlige nyhed: Der er langt fra kollegie- og ungdomsboliger nok i de største studiebyer.

Af den årsag vælger mange forældre, at hjælpe deres barn med at skaffe en studiebolig ved at købe en ejerlighed og leje den ud til barnet og måske en medstuderende. På den måde er de med til at afhjælpe en kritisk boligmangel blandt studerende.

Rent økonomisk har forældrekøbslejlighederne været begunstiget af konjunkturerne de seneste år. Mange har fået en økonomisk gevinst, når lejligheden er blevet solgt igen. Da forældrekøb samtidig kan foretages under den skattemæssigt attraktive virksomhedsskatteordning, har det fået kritiske røster til at mistænke forældrene for, at spekulation i økonomiske gevinst er det primære motiv bag købene af lejlighederne. Men det er ikke tilfældet.

Ifølge en undersøgelse blandt mæglere hos RealMæglerne og BoligOne er det kun godt 15 procent af køberne af forældrekøbslejligheder, der har spekulation som det primære motiv. Mæglerne i de to landsdækkende ejendomsmæglerkæder vurderer derimod, at næsten 75 procent af køberne gør det for at afhjælpe et akut boligbehov i forbindelse med studiestart.

”Forældre som køber en ejerlejlighed og lejer den ud til deres børn er ikke spekulanter eller skattesnydere. De køber ikke lejligheden for at tjene penge, men ud af omsorg for deres børn. Det viser vores analyse klart og tydeligt”, forklarer CEO Preben Angelo fra RB A/S.  

Kilde: RB Mægler A/S

Undersøgelsen viser ligeledes, at samtlige mæglere vurderer salget af forældrekøbslejligheder som ringere i år end i de foregående to år. Ifølge mæglerne skal årsagen findes i kombinationen af, at priserne er steget meget og nye restriktive låneregler, der primært retter sig mod de dyrere boligområder i og omkring storbyerne herunder de største studiebyer.

Tiltag som altså begynder at få effekt på blandt andet markedet for forældrekøb. ”Vi ser nu de første konkrete tegn på, at den seneste tids finansielle overregulering fra myndighedernes side begynder at have en negativ effekt på markedet for forældrekøb. En meget kedelig udvikling i betragtning af hvor stor effekt forældrekøbene historisk set har haft på at afhjælpe bolignøden blandt studerende i landets største studiebyer”, fortæller CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.  

Udbuddet af villaer er faldet drastisk de seneste 7 år. Men der er stor forskel de enkelte kommuner imellem. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

Fra et fald på 56 procent til en stigning på 74 procent. Så stor har forskellen i udviklingen i udbuddet af villaer været i landets kommuner fra april 2011 til april 2018. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne på baggrund af data fra Finans Danmark.

Det største fald opleves på solskinsøen Bornholm, hvor udbuddet af villaer og rækkehuse er faldet fra 700 til 308 i den undersøgte periode, svarende til et fald på imponerende 56 procent. De næste på listen er de sjællandske kommuner Sorø og Glostrup. I det hele taget er de sjællandske kommuner godt repræsenteret på top 10 listen over kommuner med størst fald i udbuddet af villaer og rækkehuse. Ikke den store overraskelse her.

Mere overraskende er det måske, at en kommune som Lolland kan snige sig ind på en fjerdeplads, med et fald i boligudbuddet på næsten 44 procent. Også mange andre kommuner, som repræsenterer ”udkantsdanmark”, kan fremvise pæne tocifrede fald i udbuddet af villaer siden 2011.

”Det er positivt at se, at tendensen med faldende udbud af villaer efterhånden er blevet landsdækkende og også omfatter store dele af det såkaldte udkantsdanmark. Det flytter magtbalancen væk fra køberne og over til sælgerne og er med til at understøtte den fortsatte positive udvikling på boligmarkedet i alle ender og kanter”, fortæller CEO Preben Angelo fra RB Mægler A/S.

På landsplan er udbuddet af villaer og rækkehuse faldet med 21,2 procent i den undersøgte periode. Kun i fire ud af landets 98 kommuner er udbuddet steget, med en stigning på 74 procent i Læsø kommune som den absolutte topscorer. 

En række lovændringer har gjort det mere attraktivt at udleje sommerhuse. Da ændringerne er ikke indarbejdet i priserne endnu, kan man gøre gode køb netop nu. Og ved at købe sommerhus nu, kan man nå at få udbytte af den kommende højsæson.  

Den gode nyhed: Realkreditinstitutternes lånegrænse ved finansiering af sommerhuse er blevet øget fra 60 til 75 procent af boligens værdi. Det mindsker finansieringsomkostningerne markant og forbedrer det økonomiske regnestykke ved at eje et udlejningssommerhus.

Den ekstra gode nyhed: Sommerperioden, hvor sommerhuse frit må lejes ud, er blevet forlænget med fire uger i hver sin ende, så perioden nu udgør i alt 34 uger mod tidligere 26 uger. Og derudover må sommerhuse lejes ud i halvdelen af vinterperioden fra 1. november til 1. marts. Således kan den samlede udlejning nu udgøre op til 43 uger om året. Det betyder meget for det samlede udlejningsregnskab ikke mindst i de store sommerhuskommuner ved Vesterhavet, hvor efterspørgslen er stor også i ydersæsonen.  

Og jokeren: Der arbejdes politisk på at forhøje det skattefrie bundfradrag ved udlejning af bl.a. sommerhuse til 36.000 kroner, mod 21.900 kr. i dag, og forhøjelsen skal gælde allerede for udlejningsåret 2018. En forhøjelse, som vil gavne både de deciderede udlejningssommerhuse såvel som de mindre sommerhuse, der oftest blot lejes ud for et beløb svarende til det skattefrie bundfradrag.

Der skorter således ikke på gode nyheder for udlejningssommerhusene. ”Markedet for udlejningssommerhuse har haft glæde af en række entydigt positive politiske tiltag på det seneste. Tiltag som forbedrer sommerhusøkonomien betragteligt, uanset om man køber sommerhuset udelukkende med udlejning for øje, eller blot udlejer sommerhuset som hjælp til finansieringen. Og så kan man ofte få husene til en god pris, da boligmarkedet altid agerer med en vis træghed, og de gode nyheder derfor ikke til fulde er indarbejdet i priserne endnu”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Skal man have fuld glæde af de nye tiltag, skal man dog ikke vente for længe med at blive sommerhusejer. Højsæsonen står for døren og det betyder høje lejeindtægter. Eller alternativt kan man afholde sommerferien i eget hus, og dermed spare mange skattefrie kroner på rejsebudgettet. 

”Der er mange gode grunde til at købe et sommerhus netop nu. Sommeren står for døren, og ved at købe nu, kan man afholde sommerferien i eget hus eller nå at leje det ud i nogle uger til toppris i højsæsonen”, fortæller Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S. 

En anden fordel ved at købe nu, er man kan nå at positionere sig i god tid til at kunne udnytte det kommende års lejesæson til fulde, da størstedelen af hele ferieårets bookninger foretages allerede i januar og februar. Og mange udlejningssommerhuse sælges endvidere med indgåede bureauaftaler, hvor man overtager de indgåede lejemål, og dermed også lejeindtægter, allerede i indeværende udlejningssæson.

En undersøgelse på boligsiden.dk viser, at i 2.321 af de 13.436 sommerhuse der er til salg i øjeblikket, indgår ordet ”udlejning” et eller andet sted af salgsannoncen. Så der findes mange udlejningsegnede sommerhuse på markedet, skulle man være fristet.   

Højsæsonen for forældrekøb nærmer sig. Ved at sætte sin lejlighed til salg allerede nu, sikrer man sig, at være først i køen til de mest ivrige købere.

Om ganske få måneder bliver mere end 65.000 studerende optaget på en videregående uddannelse i landets studiebyer. Det skaber et stort pres på markedet for egnede studieboliger - herunder forældrekøbslejligheder. Men om ganske få måneder vil der også være et stort antal studerende, som færdiggør deres uddannelse og dermed ikke længere har brug for en studiebolig. Og det skaber et stort udbud af mindre lejligheder i studiebyerne.

I de seneste mange år har efterspørgslen langt oversteget udbuddet, med kraftigt stigende priser til følge. Man har derfor trygt kunne vente med at sætte den ledige forældrekøbslejlighed til salg til den sidste eksamen var i hus, uden nogen form for risiko for ikke at få lejligheden solgt.

Men helt så skråsikre på et hurtigt – og godt – salg kan lejlighedsejerne ikke længere være. En kombination af stigende priser, svagt stigende renter og kreditstramninger har gjort markedet for ejerligheder i de større byer mere udfordrende. Og tal som boligsiden.dk har udtrukket for RealMæglerne og BoligOne viser, at salget af lejligheder i de største byer er begyndt at udvise en faldende tendens. Det er primært de større lejligheder, som er blevet sværere at sælge, men i København er antallet af solgte 1-2 værelses lejligheder også faldet.

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S

Der kan derfor være megen fornuft i at sætte forældrekøbslejligheden til salg allerede nu – i god tid inden studiet forventes afsluttet til sommer. Nogle forældre begynder nemlig jagten på forældrekøbslejligheder allerede mange måneder inden studiestart på forventet efterbevilling, i håb om at få fat på de bedste lejligheder. Og det kan være nøglen til et hurtigt salg

”Selvom der ikke er noget tegn på krise på markedet for små lejligheder i de større byer, kan man trods alt ikke længere forvente at lejlighederne sælger sig selv. Og har man en forældrekøbslejlighed, som man forventer bliver ledig til sommer, er det ingen skade til, at sætte den til salg allerede nu”, fortæller Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Sæt forældrekøbslejligheden til salg nu

Højsæsonen for forældrekøb nærmer sig. Ved at sætte sin lejlighed til salg allerede nu, sikrer man sig, at være først i køen til de mest ivrige købere.

Om ganske få måneder bliver mere end 65.000 studerende optaget på en videregående uddannelse i landets studiebyer. Det skaber et stort pres på markedet for egnede studieboliger - herunder forældrekøbslejligheder. Men om ganske få måneder vil der også være et stort antal studerende, som færdiggør deres uddannelse og dermed ikke længere har brug for en studiebolig. Og det skaber et stort udbud af mindre lejligheder i studiebyerne.

I de seneste mange år har efterspørgslen langt oversteget udbuddet, med kraftigt stigende priser til følge. Man har derfor trygt kunne vente med at sætte den ledige forældrekøbslejlighed til salg til den sidste eksamen var i hus, uden nogen form for risiko for ikke at få lejligheden solgt.

Men helt så skråsikre på et hurtigt – og godt – salg kan lejlighedsejerne ikke længere være. En kombination af stigende priser, svagt stigende renter og kreditstramninger har gjort markedet for ejerligheder i de større byer mere udfordrende. Og tal som boligsiden.dk har udtrukket for RealMæglerne og BoligOne viser, at salget af lejligheder i de største byer er begyndt at udvise en faldende tendens. Det er primært de større lejligheder, som er blevet sværere at sælge, men i København er antallet af solgte 1-2 værelses lejligheder også faldet.

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S

Der kan derfor være megen fornuft i at sætte forældrekøbslejligheden til salg allerede nu – i god tid inden studiet forventes afsluttet til sommer. Nogle forældre begynder nemlig jagten på forældrekøbslejligheder allerede mange måneder inden studiestart på forventet efterbevilling, i håb om at få fat på de bedste lejligheder. Og det kan være nøglen til et hurtigt salg

”Selvom der ikke er noget tegn på krise på markedet for små lejligheder i de større byer, kan man trods alt ikke længere forvente at lejlighederne sælger sig selv. Og har man en forældrekøbslejlighed, som man forventer bliver ledig til sommer, er det ingen skade til, at sætte den til salg allerede nu”, fortæller Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Skal du sælge dit hus og ønsker at pifte det op inden salg, skal du se dig godt for. Det er langt fra alle forbedringer som kan betale sig. Det viser ny analyse fra RealMæglerne og BoligOne

Hold dig lang væk fra carporte og udestuer, hvis du vil gøre dit hus mere værd. Du har ikke en jordisk chance for at hente investeringen hjem igen, når du sælger huset. Tværtimod kan du decideret risikere at gøre dit hus mindre værd.

Derimod kan det ofte være en god investering at skifte badeværelset og køkkenet ud, ligesom det også kan betale sig at friske huset op med vandskuring eller nypudset facade. Det viser resultatet af en rundspørge blandt mæglere fra de landsdækkende kæder RealMæglerne og BoligOne.

Se her hvor meget mæglerne vurderer en række forbedringer betyder for salgsprisen på et gennemsnitshus på 150 kvm:

1: Luksuskøkken
Det gamle nedslidte køkken udskiftes med et køkken med al luksus og i bedste kvalitet (Multiform el. lign) i en tidløs stilart.
Udgift: 300.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 56% (interval 33 til 100%)

Bemærkninger: Luksus vægtes generelt ikke så højt som tidligere, og udskrivninger på flere hundredetusinde kroner til et nyt køkken har svært ved at tjene sig selv hjem igen. Kun i deciderede liebhaverboliger vil investeringen kunne svare sig, og selv her vil man i bedste fald højst gå i break-even. 
 
2: Lavpriskøkken
Det gamle nedslidte køkken bliver udskiftet med et lavpriskøkken af et uprætentiøst mærke (IKEA el. lign)
Udgift: 75.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 119% (interval 0 til 233%)
 
Bemærkninger: Hellere et nyt billigt køkken end et gammelt nedslidt. Det synes at være devisen blandt huskøberne. Derfor kan man ofte opleve, at husprisen rent faktisk vil stige endnu mere end udgiften til det nye køkken. Man kan altså ligefrem tjene på at skifte køkkenet ud, hvis man holder ambitionsniveauet, og dermed også udgifterne, nede.
 
3: Nyt luksusbad
Det gamle nedslidte badeværelse skiftes ud med et luksusbadeværelse med spa, med bedste materialevalg i tidløs stilart. 
Udgift 300.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 61% (interval 33 til 200%)

Bemærkninger: Udgiften til nyt badeværelse synes generelt at være lidt nemmere at hente hjem igen end udgiften til nyt køkken. Et nyt badeværelse er et mere omfattende projekt end et nyt køkken, og det er ikke noget, folk synes det er sjovt at kaste sig ud i. Derfor må badeværelserne gerne være i orden i en købssituation. På samme måde som med køkkener, er der dog generelt en øvre grænse for, hvor meget folk vil ofre, så de helt dyre badeværelser har svært ved at hente udgiften hjem igen, med mindre boligen ligger i et decideret liebhaverområde.  

4: Lavpris badeværelse
Det gamle nedslidte badeværelse bringes up to date med nye klinker, sanitet og møbler i lavprissegmentet.
Udgift: 75.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 117% (interval 0 til 200%)

Bemærkninger: På samme måde som med køkkener har de små udskrivninger til badeværelser lettere ved at tjene sig selv hjem igen. Et nyt bad til 75.000 kr. har derfor ingen problemer med at tjene sig selv hjem igen. Og i mange tilfælde vil investeringen ligefrem være en overskudsforretning.
 
5: Ekstra badeværelse
Et pulterrum på 15 kvm inddrages og ombygges til badeværelse nr. 2 i gennemsnitlige materialer.
Udgift: 200.000 kr. 

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 86% (interval 25 til 200%)
 
Bemærkninger: Hvis boligen kun har et enkelt badeværelse i forvejen, kan det være en god investering at opføre endnu et badeværelse. En børnefamilie har som regel ønske om to badeværelser. Og det ønske afspejler sig i højere priser. I enkelte tilfælde kan det derfor være en decideret overskudsforretning at investere i et ekstra badeværelse.
 
6: Nyt tag
Det gamle nedslidte tag udskiftes med et nyt tag i bedste og dyreste kvalitet, der stilmæssigt passer til huset.
Udgift 400.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 63% (interval 37 til 200%)

Bemærkninger: Nyt tag over hovedet er påskønnet blandt boligkøbere. Men kun sjældent helt nok til at boligejere kan få dækket deres udgifter hertil, hvis taget opføres i de dyreste materialer. Taget nyder generelt ikke så meget opmærksomhed som andre mere synlige bygningsdele, og køberne værdsætter derfor ikke altid et dyrt nyt tag i tilstrækkelig grad, til at investeringen kan svare sig. 

 7: Nyt lavpris tag
Det gamle nedslidte tag udskiftes med et nyt tag i lavprissegmentet (eternit el. lign.), som ikke nødvendigvis passer til husets stilart.
Udgift: 150.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 80% (interval 0-200%)

Bemærkninger: Et tæt tag er vigtigt. Og boligkøberne er ofte parat til at gå på kompromis med valget af materialer, for til gengæld at få huset billigere. Det gør, at det er nemmere at tjene investeringen til et nyt tag hjem igen, hvis udgiften ikke er for høj. Hvis tagmaterialet står i decideret disharmoni med resten af huset, kan det dog godt trække ned.
 
8: Pudset eller vandskuret facade
Det nedslidte hus vandskures, males eller friskes op med en indfarvet pudset facade
Udgift: 100.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 114% (interval 0 til 250%)
 
Bemærkninger: Det første indtryk potentielle boligkøbere får af et hus er meget vigtigt, og kan resultere i et hurtigt og godt salg. At få frisket et nedslidt hus op med en vandskuring eller en ny pudset facade er derfor en af de bedste investeringer boligejerne kan gøre. Pengene vil ofte nemt kunne hentes hjem igen i form af højere huspriser. Og endda mere til.  

9: Carport
Der etableres en carport fra et byggemarked på 30 kvm. i en stilart, der ikke passer ind i husets stil.
Udgift: 50.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 25% (interval -100 til 100%)

Bemærkninger: Det er ikke ud fra ønsket om at gøre huset mere værd, man skal opføre en billig byggemarkedscarport. Selvom udgiften ikke er svimlende høj, kan investeringen ikke hentes hjem igen. Carporten giver ingen eller kun ringe merværdi til boligen. Mange købere vil ønske at rive den ned, og i visse tilfælde vil den derfor decideret trække prisen ned.
 
10: Garage
Der opføres en muret garage på 30 kvm, der er tilpasset husets arkitektur.
Udgift: 200.000 kr. 

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 70% (interval 0 til 125%)

Bemærkninger: Der er langt større chance for at hente investeringen hjem igen i form af stigende huspriser, hvis man ofrer de ekstra penge på at opføre en muret garage i stedet for en billig carport. Nogen guldrandet investering er det dog oftest ikke, idet køberne ikke påskønner helt præcist hvor meget en sådan garage rent faktisk koster at opføre.
 
11: Udestue
Der opføres en uisoleret udestue fra et byggemarked på 25 kvm. Udestuen passer ikke ind i husets arkitektur.
Udgift: 75.000 kr.  

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: -10% (interval -267 til 133%)

Bemærkninger: Udestuer er helt ude i kulden og vil kun undtagelsesvis tilføre boligen værdi af betydning. Tværtimod vil en udestue ofte ligefrem føre til en lavere prisfastsættelse af boligen, og mange boligkøbere vælger således som det første at rive udestuen ned, hvis en sådan følger med den købte bolig. Har man en udestue, bør man derfor ligefrem overveje at fjerne den, inden boligen sættes til salg.

12: Udskiftning af vinduer
Boligens nedslidte vinduer udskiftes med topisolerede vinduer i en stilart, der passer til huset.
Udgift: 150.000 kr.

Gennemsnitlig værdiforøgelse i procent af udgiften: 88% (interval 50 til 167%)

Bemærkninger: Klimaskærmen er vigtig, og nye vinduer er derfor populært blandt boligkøbere. Hvis en bolig ikke har nye vinduer, skal den ofte handles med så klækkelig rabat, at det næsten svarer til hele udgiften ved at skifte vinduerne.  

Åben artiklen på ny side

Der sælges markant flere villaer og rækkehuse i forårsmånederne end i vintermånederne. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne. 

Overvejer du at sætte villaen til salg? Så tøv ikke for længe med at træffe beslutningen. Ifølge en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne foretaget på baggrund af tal fra boligsiden.dk, stiger salget af villaer og rækkehuse nemlig ganske markant, så snart vinteren slipper sit tag, og foråret melder sin ankomst.

Ifølge undersøgelsen, som dækker over data fra 2010 til 2017, sælges der i gennemsnit markant flere villaer i forårsmånederne end i vintermånederne. Hvor der eksempelvis i januar måned i gennemsnit blev solgt 2325 villaer og rækkehuse, blev der i marts måned solgt 3144 svarende til 35 procent mere.

Det høje niveau for boligsalget fortsætter fra forårsmånederne henover sommermånederne, for at falde igen sidst på året, når vinteren nærmer sig igen. ”Hvis man går med overvejelser om at sælge sin bolig, bør man hurtigst muligt få ringet til en ejendomsmægler og få sat skub i processen. Den gyldne tid på året for boligsalg starter nemlig nu, og jo hurtigere man kan få varen på hylden, jo større er chancen for at få solgt boligen – og til en god pris”, fortæller Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S

Ifølge undersøgelsen bliver der solgt flest villaer og rækkehuse i juni måned med et gennemsnitligt salg på 3460, efterfulgt af maj måned med et salg på 3253. Januar er den måned, hvor der sælges færrest boliger, skarpt fulgt af december måned.

Undersøgelsen viser også, at i perioden fra 2010 til 2017 er salget af villaer og rækkehuse steget markant fra et samlet salg på 30937 i 2010 til et salg på 47494 i 2017, svarende til en stigning på 53,5 procent. Men tendensen til at der sælges markant flere villaer og rækkehuse i forårsmånederne end vintermånederne, har ikke ændret sig i den undersøgte periode.

Tabel: Solgte villaer og rækkehuse fordelt på måneder og år

Kilde: boligsiden.dk

Efter i en årrække at have ført an i boligfesten, må hovedstadsområdet nu finde sig i at spille andenviolin til provinsen. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

2017 var et godt år på boligmarkedet. Hele 77.010 gange blev der ifølge boligsiden.dk underskrevet en slutseddel om køb af ejerbolig. Det er hele 9,1 procent mere end i 2016.

I modsætning til de forrige år, var det imidlertid ikke hovedstadsregionen, som var katalysator bag salgsfremgangen i 2017. I Københavns by stod salget stort set i stampe, mens salgsfremgangen i Københavns omegn var på 3,5 procent. De største fremgange i salget fandt man derimod, foruden på Bornholm, i landsdele som Vest- og Sydsjælland og Sydjylland. En tendens som også er fortsat ind i indeværende år.

”Det begynder at gå lidt mindre stærkt i hovedstadsregionen både hvad angår styksalg og prisudvikling. Til gengæld fornemmer vi stor optimisme og fremgang at spore i provinsen”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

En stor del af forklaringen herpå skal findes i det høje prisniveau i hovedstadsområdet, som sammenholdt med nye finansieringsregler har bevirket, at mange, enten af lyst eller af nød, har fået øjnene op for billigere alternativer i provinsen.   

Kilde: Boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S

Kigger man på top 25 over hvilke kommuner, der har oplevet den største fremgang i salget, tegner der sig et klart billede af, at salgsfremgangen er ganske fint spredt over hele landet. Ligeledes springer det i øjnene, at ingen af kommunerne med de allerstørste byer er at finde på listen.

”Det er bemærkelsesværdigt, at listen over kommuner med størst salgsfremgang hverken indeholder København eller Århus. Eller Odense og Ålborg for den sags skyld. Derimod finder man forstadskommuner som Ishøj og Vallensbæk, ligesom en lang række typiske pendlerkommuner til storbyerne er repræsenteret”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holdning A/S.  

Kilde: Boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S

År 2017 bød på endnu en salgsrekord for RealMæglerne og BoligOne. Mæglerkæderne kan dermed for sjette år i træk notere salgsfremgang.

4643. Så mange gange blev der sidste år underskrevet en slutseddel på en ejerbolig gennem en af de to landsdækkende ejendomsmæglerkæder RealMæglerne og BoligOne.

Det er ny rekord, og dermed kan de to landsdækkende mæglerkæder for sjette år i træk notere sig en salgsfremgang, og for tredje år i træk en salgsrekord.

Salgsfremgangen i forhold til 2016 er på knap 12 procent (målt på villaer, rækkehuse, ejerligheder og fritidshuse), mod en salgsfremgang på godt 9 procent for markedet som helhed. ”Vi er meget stolte af mæglernes indsats i det forgangne år. Boligerne sælger ikke sig selv i det nuværende marked, og det er i høj grad mæglernes indsats, som er afgørende for et salg. Og på den baggrund er det meget flot, at vi nu for tredje år i træk kan notere en salgsrekord”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Også i indeværende år er salget startet positivt, og der er solgt 6,6 procent flere boliger i januar 2018 end i januar 2017. Og det lover godt for resten af året. ”Hvis salgstendensen for januar fortsætter året ud, kommer RealMæglerne og BoligOne til i indeværende år at nærme sig 5.000 solgte boliger”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Rekordsalget i 2017 er den foreløbige kulmination af mange års fremgang. I forhold til år 2011 er salget af boliger gennem RealMæglerne og BoligOne kæderne steget med 62,6 procent.

2017 var et godt år på sommerhusmarkedet, og i enkelte kommuner steg salget med næsten 50 procent i forhold til 2016. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.  

Efter at have ligget i dvale i mange år, er der nu for alvor kommet gang i sommerhusmarkedet. Salget af fritidshuse steg således i 2017 på landsplan med 23 procent i forhold til året før. Tendensen er fortsat i indeværende år, og salget i januar i indeværende år lå godt 14 procent over salget i januar 2016. Og den store salgsfremgang er også smittet af på priserne, som fra januar sidste år til januar i år er steget med 7,7 procent, ifølge boligsidens markedsindeks.  

Kilde: boligsiden.dk

Alt er da også gået op i en højere enhed på sommerhusmarkedet i 2017, og de gode nyheder har stået i kø. For det første blev realkreditinstitutternes lånegrænse ved finansiering af fritidshuse øget fra 60 til 75 procent af boligens værdi. Og en ny analyser viser, at 7 ud af 10 nye sommerhusbelåninger udnytter den nye forhøjede lånegrænse.

Derudover åbnede en ny planlov op for, at pensionister fremover kun skal have ejet et sommerhus i et år for at kunne få tilladelse til helårsbeboelse, hvilket med et slag gjorde en befolkningsgruppe på over en million til potentielle købere af et sommerhus med helårsbeboelse for øje.

Og sidst, men absolut ikke mindst, gav den nye planlov mulighed for at udleje huset i 34 uger i sommerperioden, samtidig med at det skattefrie bundfradrag ved udlejning blev øget.

Det er derfor heller ikke overraskende, at feriehusudlejningen, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, satte rekord med 19,2 millioner overnatninger i 2017 mod 18,6 millioner overnatninger i 2016.

”Man kan dårligt overvurdere betydningen af ferieudlejningen for det danske sommerhusmarked. Og både de billigere finansieringsmuligheder og bedre udlejningsmuligheder har været katalysatorer for den positive udviklingen på sommerhusmarkedet i 2017”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Ser man på hvilke af de største sommerhuskommuner, som har oplevet den største salgsfremgang i 2017, viser det sig da også, at listen domineres af kommuner med store veletablerede sommerhusområder med tradition for udlejning. 

Tabel: Oversigt over salget af sommerhuse i landets 20 største sommerhuskommuner

Kilde: boligsiden.dk samt RealMæglerne Holding A/S

Villasalget er steget markant i alle landets kommuner de seneste seks år. Og i en enkelt kommune er salget næsten tredoblet. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.

2017 var et godt år på boligmarkedet. 47.494 gange blev der skrevet under på en slutseddel om køb af en villa eller et rækkehus. Det er hele 76 procent flere end tilbage i 2011, hvor salget sidst bundede i kølvandet på finanskrisen.

Og salgsfremgangen har været særdeles bredt funderet. Således har samtlige kommuner landet over (med mindst 25 registrerede salg) kunne registrere en salgsfremgang siden 2011. Men der er stor forskel på hvor stor salgsfremgangen har været. Mens den på Samsø har været på 8,6 procent, har salgsfremgangen i den københavnske forstadskommune Solrød været på hele 186 procent.

Det er i det hele taget de københavnske forstads- og omegnskommuner, som dominerer top 10 listen over kommuner med de største fremgange i salget. ”Udviklingen af salget af villaer og rækkehuse siden 2011 viser, at salgsaktiviteten i takt med de stigende priser er flyttet fra København og over i de lidt billigere kommuner i og omkring hovedstadsregionen”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S. 

Også typiske pendlerkommuner som Allerød, Egedal og Frederikssund har oplevet en trecifret salgsfremgang. Det samme gælder en række kommuner i pendlerafstand til Århus, såsom Skanderborg og Odder.

/Files/100/Top 10 liste over fremgang i salg af villaer og rækkehuse 2011-2017.pdf

/Files/100/Udvikling i salg af villaer og rækkehuse i alle kommuner 2011-2017.pdf

Der blev handlet boliger for næsten 30 milliarder kroner i Københavns Kommune sidste år. Det er 64 gange mere end der blev handlet for i Læsø Kommune. Det viser en oversigt fra RealMæglerne og BoligOne.

174 milliarder kroner. Så mange penge blev der handlet ejerboliger for sidste år. Det er knap 15 procent mere end i 2016. Og omkring 116 procent mere end der blev handlet for tilbage i 2012. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne på baggrund af data fra boligsiden.dk

Men der er stor forskel på, hvor stort et læs de enkelte kommuner landet over trækker på boligmarkedet. Mens der i Københavns kommune blev solgt ejerboliger for næsten 30 milliarder kroner, blev der kun handlet boliger for beskedne 47 millioner kroner i Læsø kommune i løbet af hele året.

Til sammenligning blev den dyreste villa, der blev solgt sidste år, handlet for en pris på 40 millioner kroner. Villaen ligger på Vedbæk Strandvej 316 i Vedbæk, som hører til Rudersdal kommune. Trods den høje salgspris udgjorde salget af villaen dog mindre end en procent af det samlede handelsprovenu i Rudersdal kommune i 2017.

Den største fremgang i salget sidste år oplevede Lemvig kommune med en fremgang på 50 procent i forhold til året før. På de næste pladser følger Ishøj og Sønderborg kommune. ”At fremgangen er så bredt funderet, at de tre kommuner med størst fremgang har så forskellige geografiske lokaliteter, vidner om, at opsvinget på boligmarkedet efterhånden er meget bredt funderet”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.

Også kommuner som Bornholm, Odder, Vesthimmerland, Faxe, Lolland, Svendborg og Fredericia kommune har oplevet stor fremgang, mens blandt andre Glostrup og Middelfart kommune har måttet registrere en tocifret tilbagegang.

/Files/100/Værdi af solgte boliger 2012-2017.pdf

/Files/100/Værdi af handlede boliger fordelt på kommuner.pdf

Undersøgelse blandt mæglere fra RealMæglerne og BoligOne viser, at pilen peger i retning af svagt stigende boligpriser i 2018.

Solskin fra en næsten skyfri himmel og svag til let medvind. Sådan omtrent lyder vejrudsigten for boligmarkedet i 2018 ifølge en undersøgelse blandt mæglerne i de landsdækkende kæder RealMæglerne og BoligOne. Kun 9 procent af mæglerne regner prisfald for en mulighed, mens 26 procent forventer uændrede priser. 61 procent af mæglerne regner med prisstigninger på op til 6 procentpoint, mens 4 procent af mæglerne tror på prisstigninger derover.

”Vi oplever et sundt og godt boligmarked, hvor der generelt er ved at være balance mellem efterspørgsel og udbud. Lokalt kan der være enkelte udfordringer, men undgår vi yderligere politisk indblanding og andre eksogene chok, vil der helt overordnet set være udsigt til et positivt marked i 2018”, fortæller Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.   

/Files/100/Forventet prisudvikling i 2018.pdf

Kilde: RealMæglerne Holding A/S

Kun i regionaludsigten for københavnsområdet finder man lidt mørke skyer: Skyer der primært truer med at lægge sig over lejlighedsmarkedet. Ifølge den seneste offentliggjorte Boligmarkedsstatistik fra Finans Danmark steg lejlighedspriserne i København i tredje kvartal med 3,8%. Men de fleste københavnske mæglere tror, ifølge undersøgelsen, på uændrede eller faldende priser i det kommende år. Årsagen skal findes i de mange nye politiske tiltag, i form af bl.a. nye belåningsregler og kreditstramninger, der primært retter sig mod de dyrere boligområder i og omkring storbyerne. Tiltag som så småt begynder at få effekt. ”Vi ser spæde tegn på, at den seneste tids finansielle overregulering fra myndighedernes side begynder at have en negativ effekt på boligmarkedet i storbyerne. En effekt som nemt kan blive selvforstærkende, hvorfor vi kun på det kraftigste kan advare mod yderligere tiltag fra politisk hold”, fortæller CEO Preben Angelo.

Ifølge undersøgelsen finder man de mest optimistiske mæglere i sjællandske købstæder i pendlerafstand til København. Steder som nyder godt af de høje priser i hovedstadsregionen, som sammenholdt med de sværere finansieringsvilkår tvinger mange boligkøbere til at vende interessen mod billigere alternativer.