Søg bolig

0 Boliger til salg

Nye vurderinger rammer alle før eller siden

sept. 26, 2023

Foto: RealMæglerne

Når man handler ejerbolig næste år, skal køber kunne svare den foreløbige vurdering, der er. Det vil også påvirke den ydelse, der er, og som køber maksimalt kan godkendes til. Færre vil altså kunne købe den bolig, de kan godkendes til at købe i dag. Men forskubningen i boligmarkedet, som de nye foreløbige vurderinger nu har sat i gang, begynder kun her. Alle rammes, ingen vinder.

Tag en hvilken som helt låneberegner i en bank med et fastforrentet lån over 30 år. Hvis finansieringen er 2,8 mio. kroner og boligskatten jf. vurderingen i gns. vil stige med 2.000 kr. om måneden, vil købers køberrådgiver være nødsaget til at anbefale et bud med nedslag på 720.000 kr. i salgsprisen for at opnå samme pris 1:1, som boligen kunne ejes for med den gamle boligskat.

Derved vil ny boligskat give en forskubning i boligmarkedet, hvor ingen er glade til sidst.

Lad os begynde med førstegangskøberne. Her vil vi opleve, at når førstegangskøbere kommer i banken og nu skal finde 1.000-3.000 kroner mere i budgettet om måneden for at betale for dét, som de kunne eje i dag, så bliver dét, der er svært i dag, tættere på umuligt i morgen. Det må efterhånden stå klart for enhver, at førstegangskøberne igen er sat ud af spillet, inden de overhovedet fik spidsen af en storetå inden for på brættet. Danmark og politikerne svigter igen-igen de unge. Det er indiskutabelt.

Kigger man rundt i verden, er det en falliterklæring til sammenligning. Hos mange af vores naboer er der eksempler med hjælpeordninger og lign. til førstegangskøbere. Netop for at undgå den generationelle regression, Danmark har sat kursen imod. Det kan være i form af tilskud, som det tyske "Eigenheimzulage", en præmiesparekonto som i Finland, rentefrie lån som det engelske "Help to buy", eller garantiordninger som Hollands NHG. Men i Danmark slår vi unge førstegangskøbere oveni hovedet gang på gang. Kun få er heldige og får en chance. Ikke en fair chance, men blot en chance. Det kan vi ikke være bekendt.

Dernæst kommer der hele skønmaleriet med skatterabatter til boligejere, der ejer før 2024. Mange nuværende ejere er glade, fordi de slipper foreløbigt, men de bliver kede af det, når de sælger om X antal år, for da bliver pristabet højere end dét, de sparede med boligskatterabatten indtil da. Det er en stor hammer, der falder med forsinkelse.

Det åbner op for et helt centralt spørgsmål midt i den cirkusforestilling af sjove forklaringer, der udspiller sig lige nu i den politiske manege: Hvorfor lave en vurderingsmodel, der rammer +/- 20 procent forkert, når det hele kan fås præcist og gratis?

Der er brugt mia. af skattekroner på et boligskattesystem, der skulle gøre boligskatten enkel og gennemskuelig, men i stedet har man udviklet et system, der rammer pivhamrende skævt og er så fejlbehæftet, at det får plads i Danmarkshistorien, som en skamplet på højde med de grimmeste, vi har set.

Læs mere her: https://www.altinget.dk/by/artikel/realmaeglerne-det-nye-ejendomsvurderingssystem-er-en-stor-rodebutik

RealMæglerne har flere gange foreslået, at Vurderingsstyrelsen kan få vurderingerne kvit og frit. Det kan pengeinstitutterne og ejendomsmæglerne give dem. Der er 1,4 mio. ejerboliger i Danmark. Der gennemføres 300.000 kreditvurderinger om året. Ejendomsmæglerne gennemfører 100.000 vurderinger om året. Vurderinger, som boligejerne i alle tilfælde har godkendt og accepteret ud fra øjebliksbilledet på boligmarkedet og betragtninger om udbud og efterspørgsel samt boligens stand og beliggenhed.

Før i tiden fik boligejerne også en vurdering hvert 4. år (SKAT), så intet nyt i det. De sidste vurderinger, som ikke automatisk havner i den mølle, kan statscertificerede folk fra pengeinstitutterne og ejendomsmæglere tage sig af á 1.500 kr. stk. = eksempelvis 100.000 vurderinger á 150 mio. kr.

Det er langt billigere og langt, langt mere præcist end boligskattesystemer, der koster mia. og rammer helt forbi, og hvor der efterfølgende skal opbygges et kabinet af driftstunge klageinstanser med træg sagsbehandling, der hører hjemme i Det skøre hus i Asterix - La maison qui rend fou.

Kære Danmark, kære politikere. Nu er ulykken sket, fordi et løbsk tog ikke blev standset i tide, og ingen vil tage ansvar for fejlen, der har kostet mia. af skattekroner. Nu har vi alle set katastrofen, og vi så en rådvild skatteminister padle og famle i mørket. Nu er det er tid til at rydde op og give boligejerne en undskyldning og gøre vurderingerne enkle og gennemskuelige, som jo var målet, inden det gik galt.

Del artiklen ved at klikke på en af knapperne

Preben Angelo pressefoto6

Format: .jpg
Størrelse: 2,8 MB

Download
Del artiklen ved at klikke på en af knapperne
Dit RealMæglerne

Log ind

Med Mit RealMæglerne er det nemt at følge boligmarkedet. Leder du efter nyt, kan du gemme dine favorit boliger og målrette din søgning ned til mindste detalje. Skal du sælge, kan du løbende følge interessen for din bolig og meget mere.

Kontakt Mægler

Din bolig

* Der samles ingen personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke. Ved at klikke på denne checkboks giver du dit samtykke til, at dine data samles og behandles af RealMæglerne A/S for at kunne kontakte dig. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette skal du blot sende en meddelelse til [email protected]. Læs mere på privatlivspolitikkerne.

Tilmeld til åbent hus

Adresse:
Dato:
Tidspunkt:

Kontakt Mægler

* Der samles ingen personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke. Ved at klikke på denne checkboks giver du dit samtykke til, at dine data samles og behandles af RealMæglerne A/S for at kunne kontakte dig. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette skal du blot sende en meddelelse til [email protected]. Læs mere på privatlivspolitikkerne.

Bestil gratis salgsvurdering

Din bolig

Send salgsvurdering til:

Vælg mægler