Vil du på vildmarkstur i din egen have? Beliggende på naturligt forbundne og ugenerede kæmpestore naturgrunde i fredfyldte omgivelser. Rigt dyreliv, rådyr, harer, frøer, og et alsidigt fugleliv hører her til den vilde natur ligesom et afvekslende landskab. Den bagerste del af grundene er fredet og.. Læs mere...
Vil du på vildmarkstur i din egen have? Beliggende på naturligt forbundne og ugenerede kæmpestore naturgrunde i fredfyldte omgivelser. Rigt dyreliv, rådyr, harer, frøer, og et alsidigt fugleliv hører her til den vilde natur ligesom et afvekslende landskab. Den bagerste del af grundene er fredet og med i Naturbeskyttelsesprogrammet. Grundene strækker sig hele vejen fra Enghavegårdsvej til det lille åløb ved Sengeløse Mose. Imellem de to naturligt sammenhængende grunde løber en lille bæk. Grundene er forbundne med en fin lille træbro.
På Enghavegårdsvej 37 ligger et stort flot nyrenoveret hus med rigelig plads samt et separat anneks som kan fungere som gæste- eller teenagerbolig.
Huset er nyistandsat og godt isoleret. Brændeovne i begge stuer og en ny varmepumpe med aircondition giver til enhver årstid et behageligt indeklima. Det nye køkken indeholder opvaskemaskine, komfur med ovn og emhætte samt mikrobølgeovn og god skabs- og skuffeplads. De to soveværelser er lyse og venlige med gode vinduespartier med udsyn til naturen. Det nyindrettede badeværelse indeholder ny brusekabine, vaskemaskine, brusebad samt håndvask med underskab. Den nye moderne vandvarmer har med 80 liter rigelig kapacitet til såvel køkkenet som til lange varme bade på kolde vinteraftener. Annekset er udformet som separat lille bygning med eget bad med bruser og separat vandvarmer. Her er også et lille køkken og en varmepumpe med aircondition. Adgang er fra hoveddøren ved køkkenet og fra den store lyse terrassedør. Det er komplet nyrenoveret med nyt tag, nye gulve og isolering, og kan eventuelt anvendes som gæstebolig.
Vejen fra parkeringspladsen til huset er belyst og belagt med nye fliser. Der er parkeringsmulighed for 3 biler.Terrassen bagved huset er overdækket og har en flot udsigt ud til naturen og de hyggelige gamle træer. Terrassen foran binder huset og annekset sammen og giver rigelig med plads til grillaftener eller morgenmad i solskin.
Mellem huset og annekset er der en hyggelig flisebelagt gårdsplads, der samtidig giver adgang til redskabsrummet og til den bagerste terrasse.
Redskabsskuret er anvendeligt, der er gulvafløb, betonfliser, vindue samt aflåselig dør, og ved siden af er der to store overdækkede fag til brænde. Fiberforbindelsen er nyetableret, huset er opkoblet på offentlig el, kloak og vand, men har også egen brønd, der kan bevares.
Sommerhuset på Enghavegårdsvej 35 kræver en større renovering. alternativt kan det anvendes midlertidigt, mens man bygger et nyt flot hus på grunden. Huset består af 2 værelser, et lille køkkenrum, baderum, og en lille lade samt et lille redskabsrum. Til huset er der også etableret tilslutning til offentlig vand, kloak, fiber-net og el-forsyning.
På denne grund er der mange mulige placeringer af et nyt hus og det er helt op til dig hvordan du vil nyde naturen, mens du sidder på din nye veranda og nyder solskinnet og fuglenes smukke sang..
Selvfølgelig kan du også undlade at bygge et ekstra hus og blot bo i det flotte nyrenoverede hus i nummer 37 og nyde den store grund i den vilde utæmmede natur.
I kan også være to familier, to generationer, en gruppe af venner, eller en forening, der deler oplevelsen i naturen. To grunde ved siden af hinanden er en unik chance.
Porsemosen og Sengeløse Mose med den sjældne kalkoverdrevsflora er i gåafstand og et system af stier og grusveje indbyder til at udforske omgivelserne. Landskabet giver et indtryk af eng og skov, køerne der også kan færdes på den bagerste del af grunden er en del af Natura 2000 projektet, der bevarer det smukke unikke landskab med den specielle fauna.
Sengeløse er en lille landsby med gadekær, lokal brugs, skole, frisør, tankstation, børnehave, idrætshal og et velfungerende rigt foreningsliv. Indenfor 10 minutter er man ved Høje Tåstrup station, der er opkoblet til landets Intercity system. Ikea, Plantorama, McDonalds, Jem og fix samt mange andre forretninger er ligesom motorvejsnettet indenfor kort køreafstand.... Læs mindre...