Dette charmerende, røde træhus i Hønsinge Lyng ved Sejerø Bugt ligner indbegrebet af sommerhygge. Huset er fra 1974 og rummer 55 godt disponerede kvadratmeter, og med over 40 år i den samme families ejerskab er der vist ingen tvivl om, at Bragesvej 4 er et sted, som man i den grad har lyst til at.. Læs mere...
Dette charmerende, røde træhus i Hønsinge Lyng ved Sejerø Bugt ligner indbegrebet af sommerhygge. Huset er fra 1974 og rummer 55 godt disponerede kvadratmeter, og med over 40 år i den samme families ejerskab er der vist ingen tvivl om, at Bragesvej 4 er et sted, som man i den grad har lyst til at være i sin fritid.
I løbet af de 40 år er huset blevet pænt vedligeholdt og tilpasset familiens behov, hvilket blandt andet betyder, at de to værelser er blevet forlænget, og at der er blevet bygget en hyggelig udestue med et stort sydvendt vinduesparti og en entré. Derudover består huset af et mindre badeværelse, et køkken med en skøn spisekrog og en stue med brændeovn til de dage, hvor vejrudsigten lover regn. Hyggen hjælpes på vej af varmepumpen i udestuen, så selvom der er elvarme på hele grunden, hører det til sjældenhederne, at det er nødvendigt at tænde for det.
Derudover har boligen et anneks til jeres overnattende gæster. Det ligger i forlængelse af carporten og brændeskuret, og hvis I alligevel, at pladsen bliver for trang, har I alle muligheder for at bygge til og skabe et sommerhus, der passer til jeres familie og behov. Grunden er nemlig på hele 1.217 kvadratmeter, og med de forskellige tilbygninger kan det også være, at I vælger at bygge en stor, lækker træterrasse, der forbinder dem og giver jer en fantastisk plet med sol fra morgen til aften.
Bragesvej 4 ligger i udkanten af Hønsinge Lyng, der er et ægte sommerhusområde. Her kan I cykle de små to kilometer til Sejerø Bugt og den børnevenlige strand, der lægger op til utallige sommerdage med badning, sandslotte og windsurfing. Hvis I følger den hvide strand, kan I gå en tur til Høve Skov lige syd for byen, hvor I finder gamle bøgetræer og snørklede stier. Og på vejen hjem i eftermiddagssolen kan I slå et smut forbi iskiosken på Lyngvej.
Hønsinge Lyng ligger i et skønt område med ikke mere end fem kilometer til Vig, når I skal handle fornødenheder, ligesom I kommer til at bo med nem afstand til et væld af attraktioner og oplevelser såsom Odsherred Zoo Rescue, Sommerland Sjælland og Ulkerup-Sjælene... Læs mindre...