I den hyggelige landsby Kærby ligger stor og hjertelig villa med både sjæl, varme og charme. Her er en rummelig bolig, og i den gl. skolestue er der et kæmpe hobbyrum. Boligen er løbende blevet istandsat og moderniseret med respekt for de eksisterende rammer, og det har skabt en bolig med masser.. læs mere
I den hyggelige landsby Kærby ligger stor og hjertelig villa med både sjæl, varme og charme. Her er en rummelig bolig, og i den gl. skolestue er der et kæmpe hobbyrum. Boligen er løbende blevet istandsat og moderniseret med respekt for de eksisterende rammer, og det har skabt en bolig med masser af plads til næsten alle behov. Stilen er bevaret med pudsede lofter og smukke gamle trægulve. Den gl. skolestue er hulmursisoleret i 2023, efterisolerede vægge, 300 mm isolering på loft, indlagt fibernet, separeret kloaksystem og meget mere.
Selve boligen er indrettet i stueplan med stor lys opholdsstue med højt til loftet, brændeovn og udgang til stor træterrasse, køkken med mange hvide elementer og god bordplads, gulvvarme og delvist åbent til spisestuen, meget stort soveværelse/hjemmekontor, depotrum med nedgang til lille kælderrum evt. vinkælder, entré med flot, gammel trætrappe til 1. sal. En del af stueplan er i mellembygningen, hvor der er ekstra entré/vindfang/gang med lyse klinker med gulvvarme, kontor/musikrum, bryggers med bord/vask samt fra 2019 et dejligt badeværelse med lyse fliser, gulvvarme og bruseniche. På 1. sal er der repos, 2 gavlværelser med skabe, værelse med kvist og lille kontor. Fra boligen er der adgang til det store murede udhus/ "gl. skolestue", som pt. benyttes som en stor gildestue/kæmpe hobbyrum. Der er rigtig god loftshøjde. Baggang/værksted med udgang til haven. Det store rum er velegnet til et utal af formål, helt efter egne ønsker. Der kan f.eks. være liberalt erhverv, motionsrum, atelier, gildestue, hobbyrum, værksted - det er kun fantasien, som sætter grænser.
Der er luft-til-vand pumpe til opvarmning, som sammen med det 6 kWh store solcelleanlæg, sørger for en meget overkommelig udgift til både strøm og varme.
Fra boligen og fra den vestvendte terrasse er der mod vest den skønneste udsigt over de åbne marker til Kalundborg. Haven er anlagt med plads til både afslapning, leg og urtehave. I baghaven ligger ældre dobbelt carport og cykelskur. I forhaven knejser det store bøgetræ, hvor dyrelivet og årets gang kan følges. Der er muret garage med 2 ekstra depotrum med nye døre.
Kærby er en velfungerende landsby med et godt fællesskab. Der afholdes årlig byfest, fastelavn m.m. Der er kun 1 km fra Kærby til Rørby med skole og idrætshal. Der er kun få km til Kalundborgs store arbejdspladser.
EN BOLIG SOM ER HELT SIN EGEN - PLADS TIL DEN STORE FAMILIE, ERHVERV ELLER DEM SOM BARE ØNSKER STIL, PLADS OG CHARME... læs mindre