Med udsigt over natur og grønne arealer, blot 4 km fra Give finder man denne charmerende og velholdte villa. Villaen er beliggende i den lille landsby Hedegård, og har en fredelig og naturskøn placering. Villaen selv, er klassisk og flot, med både sjæl og charme, og har et boligareal på 140 m2 samt .. læs mere
Med udsigt over natur og grønne arealer, blot 4 km fra Give finder man denne charmerende og velholdte villa. Villaen er beliggende i den lille landsby Hedegård, og har en fredelig og naturskøn placering. Villaen selv, er klassisk og flot, med både sjæl og charme, og har et boligareal på 140 m2 samt kælder, fordelt over tre plan. Endvidere forefindes en carport på 25 m2.
I Hedegård får man nærhed, godt fællesskab og sammenhold, og kan man lide ro og natur er omgivelserne perfekte. Boligen som skal sælges, er sund og meget velholdt, oprindeligt opført 1944. De tre etager i huset, er løbende vedligeholdt og står indflytningsklare med lyse og indbydende rum overalt. Her er flere charmerende og originale materialer bevaret i huset, bl.a. massive plankegulve i stueplan, en flot trappe til husets 1. sal, og ikke mindst smukke synlige hanebånd i mange af rummene.
Selve indretningen i de tre etager fordeler sig med det største areal i stueplan og kælder. Her er hver 80 m2 på begge etager, mens der er 60 m2 på 1. sal. Hjertet i villaen, ligger i stueplanet, hvor der er 2 sammenhængende stuer. Den ene med brændeovn og udgang til en hævet altan og udsyn over have. Køkkenet danner ramme for masser af tid til hygge med mad og familien. I stueplan findes også en hall/entre og en trappenedgang til kælderen, direkte fra køkkenet.
På 1. sal får man soverum i form af tre værelser, et repos og et flot badeværelse fra 2017 med klinkegulv og bruser. Kælderen, er det praktiske område, hvor man kan ordne alt muligt uden det roder i hverdagen. Der er separat indgang til kælderen, ind til bryggers/grovkøkken, vaskerum og fyrrum/værksted, plus to disponible rum, som kan anvendes til alt fra opbevaring til gæsteværelse eller hobbyrum.
Villaen råder over en 750 m2 stor grund, med græsplæne, drivhus, og forskellige afsnit til anden aktivitet. Villaen har en skøn beliggenhed, med uforstyrret udsigt og nærvær til naturen. Alle rum på havesiden er sydvendte med en betagende udsigt ud over området. Det er også her, at man finder en skøn altan, i niveau med stuerne, mens man under, også har overdækket terrasse i niveau med kælderen.
Haven er omkranset og lukket med hæk, og her er ganske roligt og ugenert med rig mulighed for at høre fuglesang og nyde solen. Overfor huset her, er der sportsplads og et stort grønt område, hvor både unge og ældre kan lave aktiviteter. I Hedegård, tager indbyggerne hånd om hinanden, og her er opbakning og sammenhold når der afvikles lokale initiativer. Byen er bevidste om deres værdier og har fokus på fremtiden, og på at sikre en fortsat udvikling. Hedegård har egen friskole fra 0-8 klasse, og her er SFO sammen med friskolen. Indkøb mv. foretages let og hurtigt i nabobyen Give. Pendler man til og fra arbejde, ligger den Midtjyske motorvejs til/afkørsel ca. 6 km fra byen, og herfra kan Århus nås på ca. 40 min. og Herning eller Vejle på ca. 25 min... læs mindre