På hyggelige Enø kan I nu realisere drømmen om et dejligt sommerhus i naturrige, fredelige omgivelser. Fritidshuset emmer af rigtig sommerhuscharme og ligger samtidig i et eftertragtet sommerhuskvarter få hundrede meter fra vandet. Her venter jer således den perfekte ramme om jeres næste mange.. læs mere
På hyggelige Enø kan I nu realisere drømmen om et dejligt sommerhus i naturrige, fredelige omgivelser. Fritidshuset emmer af rigtig sommerhuscharme og ligger samtidig i et eftertragtet sommerhuskvarter få hundrede meter fra vandet. Her venter jer således den perfekte ramme om jeres næste mange ferier og fridage, hvad end I er til ren afslapning eller spændende naturoplevelser.
Fritidshuset ligger på en rolig, lukket vej, hvorfra der er nem adgang til Enøs og Karrebæksmindes mange muligheder. Blandt andet kan I følge vejen ned til en lille sø, der også giver adgang til kysten og vandet, hvor I kan tage en dukkert om sommeren eller slentre langs vandkanten. Enø byder desuden på flere skønne naturområder såsom Enø Overdrev, Bækkene og Draget, som alle er inden for gåafstand og inviterer til lange gåture eller en frisk cykeltur. Endelig kan I også lægge vejen forbi Karrebæksmindes kanal til et måltid mad eller en isvaffel. Ligeledes klares indkøbene inde i Karrebæksminde, som er knap et kvarter væk på cykel.
Tilbage på matriklen kan sommeren nydes på den store træterrasse, der er velplaceret mod syd, så I får glæde af solen hele dagen. Den lukkede have sørger for en privat ramme om afslapning såvel som leg, og græsplænen giver børnene masser af plads at boltre sig på.
Inden døre venter jer et velholdt og gedigent fritidshus, der løbende er vedligeholdt. Sommerhusets trumf er uden tvivl det rummelige, åbne opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i ét, som således indbyder til hyggeligt samvær på tværs af dagens aktiviteter. Fra stuen er der udgang til en skøn udestue. Huset rummer også et badeværelse, to soveværelser samt et køjeværelse, og med to ekstra sovepladser i annekset udenfor er der således rigeligt med overnatningsmuligheder... læs mindre