Her kan du slappe af og nyde livet i et attraktivt fritidshus med ugeneret beliggenhed i Vester Husby og med kort afstand til Vedersø Klit. Grunden er omkranset af beplantning og byder på et rigt dyreliv i form af egern, fugle m.m. samt 3 terrasser, dejlige lækroge og plads til leg.
Det flotte.. Læs mere...
Her kan du slappe af og nyde livet i et attraktivt fritidshus med ugeneret beliggenhed i Vester Husby og med kort afstand til Vedersø Klit. Grunden er omkranset af beplantning og byder på et rigt dyreliv i form af egern, fugle m.m. samt 3 terrasser, dejlige lækroge og plads til leg.
Det flotte fritidshus, der er opført i 1960 og udvidet med udnyttelse af tagetagen i 2006, er løbende ombygget og moderniseret.
Huset har 84 m2 beboelse og fremstår med pudsede ydermure, sortmalet træbeklædning på udestue, stråtag og hvide plastvinduer med termoruder. Der er klinkegulve med gulvvarme i entre, badeværelse og køkken. Der er lyse parketgulve i stuer og værelser.
Stueetagen er indrettet med: Entre med klinkegulv - pænt badeværelse med væghængt toilet og bruseniche - dejligt, stort og veludstyret køkken med hvidt inventar, lys træbordplade og bagindgang - hyggelig spisestue med brændeovn, trappe til 1. salen og udgang til udestue med gulvtæppe - 2 hyggelige værelser.
1. salen er indrettet med: En god opholdsstue - stort soveværelse med skabsvæg.
Stråtaget er udskiftet i 2002, brændeovn og skorstensforing er fra 2006, udestuen er renoveret i 2014, køkken og badeværelse er ombygget og modernieret i 2016, kloak er tilsluttet offentligt system i 2017, luft til luft varmepumpe er monteret i 2019, ny mønning udført på begge huse i 2019, fibertilkobling og trådløst internet i 2020. Huset har også et soldrevet ventilationsanlæg, der skaber et naturligt sundt indeklima.
Der er et flot og fuldmuret udhus/anneks på 16 m2, som er opført i 2010. Det er ligeledes med stråtag.
Vester Husby og Vedersø Klit er et af de smukkeste områder langs Vestkysten med sine fredede områder, uspoleret natur og skov, klitter og Vesterhavet med hvid sandstrand. Vedersø Klit Camping er beliggende i en afstand af ca. 300 meter. Her forefindes købmand, restaurant, opvarmet friluftsbadeland, børnepool m.m. Der er ca. 800 m til en restaurant på Strandhotellet Vedersø og ca. 1,2 km. til havet, hvor du kan opleve den skønneste og nærmest uendelige sandstrand samt den smukkeste solnedgang, du kan forestille dig. I området mellem kystlinjen med klitter og sommerhusområdet forefindes klithede med sortbær, lyng og laver og masser af stier. Området mod havet passeres af Vesterhavsstien, der er 160 km. lang og strækker sig fra Thyborøn til Vejers.
Der er kort afstand til Husby Klitplantage. Naturen i Husby Klitplantage skifter karakter for næsten hvert skridt du tager. Det ene øjeblik står du under noble ædelgraner, det næste kigger du op i trækronerne i Danmarks vestligste bøgelund. Går du lidt længere mod vest, står du på landets yderste kant med fødderne i Vesterhavet. Plantagen byder på alt fra vandreture i klitheden til badeture i hav og sø. Og ikke mindst den særlige vestjyske stilhed... Læs mindre...