
Om RealMæglerne Maiken Nørtoft ApS
Forretningen har eksisteret siden 1. april 2009, hvor Maiken sprang ud som selvstændig ejendomsmægler efter en del år i branchen. Målet var at etablere en ejendomsmæglerforretning, hvor kunderne er i centrum, og hvor både sælgere og købere kan føle sig trygge, samtidig med at både kvalitet og service er i top.
Målsætningen viste sig at være rigtig. Trods finanskrise og et uroligt boligmarked har vi haft forrygende travlt, og forretningen har siden haft vokseværk.
Vi er lokal forankret med et solidt kendskab til lokalområdet i den vestlige del af Vejle Kommune. Vores primære områder er gamle Give Kommune, nemlig Give, Vonge, Givskud, Kollemorten, Thyregod, Grønbjerg, Langelund, Øgelund, Farre og Gadbjerg. Derudover dækker vi området i og omkring Ejstrupholm, Vandel, Brande og Billund.
Vi har erfaring med stort set alle typer ejendomme - og det gælder både private boliger, ejerlejligheder, sommerhuse, landbrug, liebhaverejendomme og erhvervsejendomme, og det gælder både salg og udlejning.
Fundamentet for en god og tryg bolighandel er rådgivning, engagement og indlevelse. Hos RealMæglerne Maiken Nørtoft betyder det, at du får kvalificeret rådgivning om både finansiering, forsikring, lovgivning og lokalområdet.
Vi prioriterer et nært og personligt samarbejde med vores kunder. Vi lægger stor vægt på fuld tilfredshed før, under og efter din bolighandel.
Vi tror på værdier som ærlighed, gensidig tillid, flid og troværdighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.