På Amager Strandvej 152F udbyder vi nu et af de eftertragtede rækkehuse fra 2013. Her bosætter I jer kun få minutters gang fra strandparkens maritime arealer, og som prikken over i'et råder ejendommen samlet set over 180 etagemeter - foruden tagterrassen med frit udsyn over alt fra Øresund til.. Læs mere...
På Amager Strandvej 152F udbyder vi nu et af de eftertragtede rækkehuse fra 2013. Her bosætter I jer kun få minutters gang fra strandparkens maritime arealer, og som prikken over i'et råder ejendommen samlet set over 180 etagemeter - foruden tagterrassen med frit udsyn over alt fra Øresund til villakvarterets tage og grønne alléer.
Rækkehuset ligger på en lille, lukket afgrening til Amager Strandvej, og her er I en del af en veldrevet grundejerforening og har gode naboer omkring jer. Så snart I træder indenfor, vil I straks bemærke, at indretningens nøgleord er rene linjer og skandinavisk minimalisme. Dette er selvfølgelig opvejet af brede plankegulve, store vindue- og dørpartier samt gulvvarme i stueetage og 1. sal.
Parker bilen foran huset, og slip for at bære på indkøbsposerne. Her er nemlig egen parkeringsplads, en undervurderet ting der gør hverdagen mere praktisk. Herfra kan I hurtigt låse jer ind i huset, og bemærker at førstehåndsindtrykket allerede er i top, når I træder indenfor. Den lyse stueetage viser sig med en entré, et gæstetoilet samt hele husets omdrejningspunkt - nemlig opholdsrummet. Her har I det funktionelle køkken, der er opført i et strømlinet design med integrerede hårde hvidevarer. I forlængelse ligger stuen og spisestuen med udgang til den sydvendte have, der giver plads til alt lige fra hjemmedyrkede jordbær og ærter til hyggelige grillmiddage.
Har I børn, kan I trygt lade børnene rende ud gennem havelågen for at lege med naboernes børn. Her er nemlig et grønt areal, legeplads og et hyggeligt stisystem.
Førstesalen råder over tre regulære værelser, som alle har franske altaner, og dertil kommer husets store badeværelse. Det hele toppes med tagetagen, der byder på en fantastisk tagterrasse, hvor solen kan nydes hele dagen - og det er selvfølgelig heroppe, I har den betagende udsigt over Øresund, grønne trækroner og villakvarterets tage. Foruden tagterrassen og de 122 kvadratmeter bolig venter en god, højloftet kælder på yderligere 58 kvadratmeter med bryggers, god opbevaringsplads, generelt gode anvendelsesmuligheder og et ekstra disponibelt rum. Der er desuden installeret blødgøringsanlæg.
Med en beliggenhed som denne har I få minutters gang til metro, parkområder og ikke mindst Amager Strandparks klitter, laguner og Øresund med Øresundsbroen ligefremme. Alligevel er bylivet lige for fødderne, og det spirende område huser alt fra små delikatesseforretninger til restauranter, caféer, bagerier og dagligvarebutikker. Derudover er der kun en cykeltur til Amager Centret, såvel som Amagerbrogade, Christianshavn og Islands Brygge. Og lige ovre på den anden side af Langebro og Knippelsbro har I City.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...