Vi vil være boligejernes talerør. Og vi vil være Danmarks Grønne Mægler ved at inspirere boligejerne til en mere klimavenlig fremtid, der er helt afgørende for vores børn og kommende generationer. Vi kan gøre meget mere, men vi er i gang ...
Vi har plantet omkr. 50.000 træer i vores RealMægler Folkeskove i Tune, Aars og Middelfart, og flere er på vej. Vi planter to træer for hver bolighandel i kæden – ét for køber og ét for sælger – og skovene bliver til i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen og Growing Trees Network Foundation samt stat og kommuner.
Vi har også skabt Min Klimaberegner, der giver klarhed over boligens klimapåvirkning. Under hvert boligemne på RealMæglernes hjemmeside kan du se, hvad du kan gøre for at mindske CO2-aftrykket fra boligen. Og som kunde hos os kan du nu også vælge Grøn Bolighandel®, hvor vi sammen har fokus på et salg med så lidt belastning på klimaet som muligt.
Vi vil gerne vælges af boligejerne, fordi vi har lokalkendskab og Danmarks bedste køberkartotek, Guldkøber®, og fordi vi ved, at der ikke findes to bolighandler, som er ens. Fordi vi med faglighed, ordentlighed og nærvær arbejder med hver enkelt sag for at finde den rigtige pris i en hurtig handel. Det er alt sammen forankret i måden, vi arbejder på. Suppleret med det helt særlige digitale overblik og indblik, som både købere og sælgere kan få via Guldkøber®, RealMatch® og RealSyn®.
Men vil også gerne vælges, fordi vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel og skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Klima og boligøkonomi er ikke hinandens modsætning – tværtimod. Spar på energien – spar på pengene og gør Danmark grønnere. Cirka 40 pct. af Danmarks energiforbrug kommer fra boliger og bygninger – og der udledes alt for meget CO2, også fra private boliger. Så vi har en fælles opgave. En opgave, som ikke kan vente.
Derfor er vi også nødt til at kigge indad og have fokus på vores egne butikker – og vores egen adfærd. Via målinger blandt vores +100 afdelinger i hele Danmark er vi hele tiden opmærksomme på, hvordan vi hos RealMæglerne kan arbejde os hen imod at udlede endnu mindre CO2.