Sjældent udbydes så æstetisk en ejendom som denne på Risbyvej 59 i natursmukke Ledøje lidt uden for Smørum. Den 1,6 hektar store grund rummer en hesteejendom med stalde, folde, stor garage, kontorbygning (som også kan bruges som frokoststue) og et hovedhus i liebhaverkvalitet med kælder og stor.. Læs mere...
Sjældent udbydes så æstetisk en ejendom som denne på Risbyvej 59 i natursmukke Ledøje lidt uden for Smørum. Den 1,6 hektar store grund rummer en hesteejendom med stalde, folde, stor garage, kontorbygning (som også kan bruges som frokoststue) og et hovedhus i liebhaverkvalitet med kælder og stor have.
Værd er at nævne er den skønne natur og grunden på godt og vel 16.000 kvm. Her er rig mulighed for heste/dyrehold - Vestskoven er få hundrede meter fra ejendommen (med direkte ride- og gå sti), og her findes skønne ridestier, samt er der mulighed for køb af ridehuskort ét af de mange steder i nærheden af ejendommen. Vestskoven indeholder 27 km befæstede ridestier.
De 555 bebyggede m2 spreder sig over 206 m2 bolig, 72 m2 kælder, 144 m2 staldbygning og kontorbygning, 100 m2 garage og 33 m2 carport/garage.
Ejendommen blev bygget i 1948, men er blevet totalmoderniseret og har bl.a. luft-til-vand varmepumpe. Huset ligger midt i Ledøjes uforstyrrede natur, så stemningen omkring grunden vil skabe en rolig og smuk ramme for jeres hverdag.
Ejendommen er oplagt til heste folk eller blot kunder, der ønsker noget ekstraordinært med en stor grund, for der er både indhegnede folde, stalde og praktiske redskabsskure rundt på grunden. Desuden er der en stor grusbelagt indkørsel med plads til flere biler og trailere. Til familien er der en grøn plæne både foran og bag huset, hvor flisebelagte terrasser med sydlig- og østlig retning også placeres. Her kan I nyde heldagssol samt de fantastiske naturomgivelser, som adressen omkranses af.
Lige så smukt, som der er udenfor, lige så æstetisk og gennemført er indretningen inde i huset. Villaen har en velindrettet kælder på 72 kvm, der grundet den flotte stand bliver en direkte forlængelse af stueetagens 206 kvm, hvilket giver jer 278 etagemeter i høj kvalitet. Detaljer som lyse gulve, malede vægge i behagelige nuancer og rene linjer er blot nogle af de eksklusiviteter, der er gennemgående for hjemmet. Det ses i stuen samt i det åbne køkken-alrum, hvor der er udsigt til natur og lys gennem de mange vinduespartier. Hjemmets fire værelser huser nemt en stor familie, hvor særligt forældrene kan glædes over en privat afdeling med mulighed for walk-in closet og egen adgang til badeværelse indeholdende dobbeltbruser.
Med en placering på Risbyvej 59 er I lovet frisk luft og nem adgang til natur på alle tidspunkter af året. Har I heste, kan I ride rundt på de mange ridestier, der findes i området, men skal I blot til skole eller børnehave, kan I tage cyklen og være der inden for 5 minutter.
Desuden mulighed for at drive erhverv fra ejendommen, med renoveret kontor og lagerplads.
Landsbyen Ledøje:
Her får du glæde af fredfyldte omgivelser blandt søer, marker, gadekær og ikke mindst den områdekendte og særdeles populære 'Jordbærgården'. Få hundrede meter væk, ligger stien, der langs åbne vidder og marker, bringer dig til Vestskoven og Vikingelandsbyen i Risby.
Derudover er der cykelsti til Smørum, hvor der er skoler, Smørum centret, idrætsklub, golfklub og bibliotek. Der er børnehave lokalt i Ledøje. Trods de landlige omgivelser, er der under 5 minutters kørsel til indkøb i Netto. Nogenlunde samme tid tager det, at tage den nyere tværvej til Smørum Centeret eller Idrætsklubben. På omkring 10 minutters kørsel når du Ballerup Centeret og Ballerup Station. Under 25 minutter tager det at køre til København.
HESTEEJENDOM I LIEBHAVERKVALITET
• Liebhaveri med direkte rideadgang til Vestskoven
• Ridebane, staldbygning, folde og mulighed for frokoststue
• Topmoderniseret hus
• Fantastiske naturrige omgivelser
• Luft-vand varmepumpe
• Fibernet.. Læs mindre...