På en lille hyggelig stikvej bare 200 meter fra stranden, og 200 meter til det meget hyggelige og aktive Solrød Center - har vi fornøjelsen at udbyde en skøn villa med et mix af klassisk charme og tjekket design, og som også byder ind med rigtig god plads og blandt andet tre badeværelser, fire.. Læs mere...
På en lille hyggelig stikvej bare 200 meter fra stranden, og 200 meter til det meget hyggelige og aktive Solrød Center - har vi fornøjelsen at udbyde en skøn villa med et mix af klassisk charme og tjekket design, og som også byder ind med rigtig god plads og blandt andet tre badeværelser, fire værelser og flere stuer.
Villaen, der er opført i 1948 i murermesterstil og er på ialt 176 etagemeter, præsenterer sig med hvidpudsede facader og rødt tegltag, smukt som et nystrøget Dannebrog. Med andre ord et dansk byggeri med al den varme og hygge, man kan ønske sig, der her kommer i en velholdt udgave. Men også i samspil med rå murstensvægge, synlige bjælker og en glasvæg i New Yorker-stil, der giver hjemmet kant og karakter.
Fire værelser og to af af de tre badeværelser er fordelt på to afdelinger. Ud over en dejlig indgang med entre er der også indgang til afdelingen som er velegnet som teenagebolig, hjemmekontor, klinik og meget mere. Køkkenet er placeret lidt for sig i en niche, men samtidig i åben dialog med tre sammenhængende stuer, hvor murermesterstilen viser sit værd i form af lysindtag fra både øst, syd og vest.
Den gavmilde planløsning i stueplan og på første sal suppleres af en praktisk kælder med vaskerum og værksted - og mulighed for at indrette vinkælder - alternativt i køkkengulvet da der også er isoleret krybekælder under køkkenet.
Det meste af pladsen omkring boligen er dedikeret til en terrasse med læ for vind og vejr og privat gårdhavestemning. Men også plads til ungernes hule og trampolin. Meget grønt at passe er der ikke - i store træk er sommerlivet på Poppelvej 1 fritaget for pligter med fokus på det gode liv. Et lille fristed.
Og hvad er så mere naturligt, end at smutte ned til en dukkert ved stranden efter arbejde! Eller i frokosten på en varm sommerdag hvis man arbejder hjemme. Her er der ingen sving, men den lige vej og kun få minutters gang til sandet, bølgerne og badebroen ud for den lille Strandpark. Til det helt tætte nærområde hører desuden indkøbscenter, børnepasning, skole, idrætscenter, gymnasie og S-station. Hjemme bor man på en lille grusvej, der er lukket, og som sammen med villaens kvaliteter gør Poppelvej 1 til godt sted at stoppe op og nyde det gode liv.
Kontakt os for mere information, se videoen der er lagt på sagen og få en personlig fremvisning... Læs mindre...