Velkommen til Paulsvej 18! - Her får du meget for pengene og gode kvm.
Her præsenteres I for et fritliggende enfamilieshus på 157 kvm med nyere tag fra 2013, beliggende i naturskønne omgivelser i Jyllinge, med plads til hele familien. Udover at det omkringliggende område er tæt på Værebro Å og dens.. Læs mere...
Velkommen til Paulsvej 18! - Her får du meget for pengene og gode kvm.
Her præsenteres I for et fritliggende enfamilieshus på 157 kvm med nyere tag fra 2013, beliggende i naturskønne omgivelser i Jyllinge, med plads til hele familien. Udover at det omkringliggende område er tæt på Værebro Å og dens grønne kilder, som er yderst populært til kanoture, er huset placeret i et familievenligt villakvarter, tæt på busforbindelser, skoler, daginstitutioner, og masser af fritidsaktiviteter.
Boligen byder jer velkommen til en rummelig entré med lyse klinkegulve og franske døre, som danner et naturligt lysindfald og åbenhed ind gennem stuen. Fra entréen er der adgang til husets bryggers, som ligeledes tilbyder et funktionelt materialevalg, vaskefaciliteter samt plads til opbevaring.
Hvis I er til de moderne forældre-/ og børneafdelinger, så kan Paulsvej 18 virkelig skinne igennem her. Boligen er indrettet med stort forældresoveværelse og garderobe i forlængelse af entréen, hvor selv den store garderobe burde finde plads. Gennem TV-stuen og opholdsrummet med lyse trægulve og stemningsskabende brændeovn, kommer I til midtpunktet for boligen, som her er den rummelig og indbydende spisestue, med adgang til have, køkkenet og det ene af 3 yderligere værelser.
Køkkenet i lyse materialer fra 2010 er rummeligt og fremstår flot og velholdt, samt har direkte indgang som alternativ, hvis indkøbene hurtigt skal ind i dagligdagen. Hvis det ønskes, kan køkkenet hurtigt forstørres ved inddragelse af spisepladsen, eller der kan skabes ét stort køkken-/alrum ind til spisestuen. De sidste 2 værelser og boligens store badeværelse, ligger med indgang fra køkkenet, hvor det ene af værelserne passer perfekt til kontor/gæsteværelse.
Udover at Paulsvej 18 er placeret i grønne omgivelser, tilbyder boligen også en skøn vestvendt have, hvor man kan nyde solnedgangen de varme sommeraftener på huset terrasse, i selskab med familie, grill og boldspil. Haven består af større græsarealer, som gør det nemt og overskueligt at vedligeholde, samt giver plads til at børnene frit kan boltre sig i mange timer med leg og boldspil, helt uden at skulle tage hensyn til den varme grill eller voksenhyggen.
Ejendommen har fået installeret luft til luft varmepumpe i 2018.
Lidt om Jyllinge by
Udover at Jyllinge er et dejligt bysamfund på lidt mere end 10.000 indbyggere, tilbyder byen også to store skoler, mange daginstitutioner, to lystbådehavne og en gammel jollefiskerihavn. Grundet byens placering langs Roskilde Fjord, er der rig mulighed for lange løbe- og gåture, igennem vandrestier i retningerne mod Frederikssund og Roskilde.Byens mange smukke motiver, blev Jyllinge i starten af 1900-tallet omtalt som "Lille Skagen" af mange kunstmalere, såsom H. A. Brendekilde, H. O. Brasen og Edvard Perdersen m.fl. hvis motiver bl.a. var inspireret af byens smukke udsigter og hyggelige atmosfære.Ydermere er Jyllinge en familievenlig by, som byder på idrætsfaciliteter med bl.a. idrætshal, stor oplyst kunststof-fodboldbane samt svømmehal. Derudover tilbyder byen Jyllinge Centeret, som besidder alle de indkøbsmuligheder, som der er behov for i dagligdagen. Selvom byen er placeret i naturrige omgivelser tæt på vand, er Jyllinge velbeliggende med blot 30 km til København og 15 km til Roskilde.. Læs mindre...