På en blind vej på Frederiksberg i Sorø ligger denne indbydende Eurodan-villa fra 2018, som tilgodeser børnefamilien med et moderne interiør og en velindrettet planløsning såvel som en attraktiv beliggenhed nær natur og fornødenheder. Ligeledes kan I se frem til en dobbelt carport, et praktisk.. Læs mere...
På en blind vej på Frederiksberg i Sorø ligger denne indbydende Eurodan-villa fra 2018, som tilgodeser børnefamilien med et moderne interiør og en velindrettet planløsning såvel som en attraktiv beliggenhed nær natur og fornødenheder. Ligeledes kan I se frem til en dobbelt carport, et praktisk redskabsrum og en stor, solrig have.
I bosætter jer i et lukket kvarter blandt imødekommende naboer, stisystemer og grønne områder. Der er kort afstand til både skolen, pasningstilbud, fritidsaktiviteter og dagligvarebutikker, og samtidig har I naturen til rådighed langs Suså ganske få skridt fra matriklen.
Villaen fremtræder flot, funktionel og fuldkommen indflytningsklar. Den er udstyret med fjernvarme, og regnvandstanken i haven forsyner blandt andet toiletter og vaskemaskine med kalkfrit vand. Ved ankomst ses straks de gode parkeringsforhold i indkørslen, som overgår direkte til carporten, og også haven gør sig bemærket.
Inden døre fortsætter det gode førstehåndsindtryk. Køkken-alrummet udgør boligens primære opholdsrum, hvor familien vil samles i hverdagen på tværs af madlavning i det stilrene Svane-køkken og andre aktiviteter ved spisebordet. I åben forbindelse hermed ligger dagligstuen, som også danner en dejlig ramme om familiesamværet. Sollyset strømmer ind i begge opholdsrum og bidrager til den behagelige atmosfære i hjemmet som helhed.
Boligen byder på fire værelser og to badeværelser i alt, der er indrettet i særskilte sektioner. Som forældre kan I se frem til en reel soveværelsessuite med walk-through-closet til eget badeværelse, mens børnene kan finde sig til rette i modsatte ende, hvor de får husets øvrige badeværelse til rådighed. Ydermere er der et bryggers i forbindelse med entréen.
Ude venter haven med et stort græsareal samt fantastiske terrasser, der fanger solen fra alle vinkler. Den overdækkede del af terrassen bliver med garanti et yndet opholdssted, hvor I kan underholde gæster hele sommeren... Læs mindre...