Vi byder i dag velkommen til en autentisk herskabslejlighed midt i centrum af Sønderborg, der ligefrem oser af charme med de mange originale detaljer. Lejligheden har brug for en renovering, før elementerne for alvor kommer til deres ret.
Boligen er beliggende på første sal og indeholder hele 184.. læs mere
Vi byder i dag velkommen til en autentisk herskabslejlighed midt i centrum af Sønderborg, der ligefrem oser af charme med de mange originale detaljer. Lejligheden har brug for en renovering, før elementerne for alvor kommer til deres ret.
Boligen er beliggende på første sal og indeholder hele 184 kvadratmeter med herskabeligt højt til loftet og en god planløsning. Bag de hoveddøren ligger en bred entré som bindeled mellem de fleste rum, hvor man mod syd støder på de tre store stuer en suite, mens der til den anden side findes et ældre spisekøkken med viktualierum, to værelser og et stort badeværelse.
Læg især mærke til de charmerende, men enkle stuklofter og rosetter, de buede vinduespartier mod gaden, de flotte gulve og det ekstraordinære lysindfald, som alt sammen er det, der gør lejligheden her til noget særligt. En renovering kan bl.a. omfatte nyt køkken og en lysning på det ellers gennemførte retrobadeværelse, og så kan maksimalisten glæde sig til endelig at få plads til hele den store garderobe i det lyse soveværelse, der fylder hele den længste væg. Prikken over i'et er den skønne balkon med udgang fra den midterste stue, hvorfra der er vue mod Alssund og sol det meste af dagen.
Med nøglerne til denne bolig følger en tilværelse i en velfungerende ejerforening, hvor de tre lejligheder deles om en virkelig lækker gårdhave med flere terrassearealer og grøn beplantning, hvor man kan sidde ganske ugeneret. En anden facilitet, der er værd at bide mærke i, er det faktum, at der hører en privat parkeringsplads med til lejligheden.
Og så er der selvfølgelig beliggenheden i hjertet af Sønderborg, hvor alt er indenfor rækkevidde. På gåben kan man nå byens brede udvalg af fortovscaféer og lækre restauranter. Er man til velvære og wellness, er der spa på Hotel ALSIK, Sønderborgs nye vartegn, mens byens gamle historie kan opleves i de hyggelige stræder og omkring slottet.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber - så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek.
Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail
[email protected] eller på tlf. 74 42 33 44.
.. læs mindre