Kig med her på dette fine fritidshus, der helt bogstaveligt ligger i Skovbrynet.
Her er kælet for detaljerne, og straks man træder ind i huset, føler man sig omgivet af hygge og en særlig afslappende sommerhusstemning.
Indretningen og udtrykket i huset er lyst og moderne, og husets føles rummeligt, .. Læs mere...
Kig med her på dette fine fritidshus, der helt bogstaveligt ligger i Skovbrynet.
Her er kælet for detaljerne, og straks man træder ind i huset, føler man sig omgivet af hygge og en særlig afslappende sommerhusstemning.
Indretningen og udtrykket i huset er lyst og moderne, og husets føles rummeligt, dels fordi lofterne går til kip, og dels fordi vinduespartierne giver et skønt lys og lader ude- og inderum flyde sammen.
Huset er på 73 m2 og indeholder et lyst og åbent køkken/alrum/stue med udgang til terrassen. Over værelsesafsnittet i stueplan er der indrettet en 1. sal, og man har herfra, et flot kig både oppefra og nedefra til bjælkerne i loftet og til trappen mellem etagerne.
Mens man står i køkkenet, er der kig igennem huset og videre til haven og terrassen. Masser af lys strømmer ind, af de store vinduer mod syd og vest.
Rummet har en god størrelse, og der er både plads og mulighed for at nyde årstidernes skiften, enten i sofaen inde i varmen, eller på terrassen udenfor. Huset har yderligere en mindre entré, et pænt lyst badeværelse med bruser og også med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Her er to soverum i stueplan, plus soveværelse med faste skabe på 1. sal. Der er i alt seks faste sovepladser, med mulighed for flere ved indretning til køjeværelser. I tillæg til huset er her også et mindre udhus, ikke godkendt som beboelse, men indrettet som anneks. Det er beliggende umiddelbart udenfor huset, er isoleret og kan opvarmes så besøgende eller til børn, kan lege eller være alene her.
Grunden er på 395 m2 og er udlagt med stor græsplæne, legeområde for børnene og en træterrasse foran stuen. Alt sammen er tænkt vedligeholdelsesnemt, og som derfor stort set, kan passe sig selv når man ikke benytter huset.
Sommerhusområdet ved Vesterlund er meget naturskønt, og omkranset at flotte områder. For blot at nævne nogen, ligger Odderbæk, Tinnet Krat, hvor Gudenåen udspringer, og også Rørbæk Sø alle i gåafstand herfra. Et smukt og fredeligt område uanset årstiden, og her findes et stort antal vandreruter i og omkring området. Ligesom der også er mulighed for både fiskeri og kanosejlads tæt på.
Vil man opleve større attraktioner i området, kan både Legoland, Lalandia og Givskud Zoo nås på ca. 20 min. Indkøb kan klares i Thyregod blot 4 km herfra eller i Give, hvor butiksudvalget er større, 8 km herfra.
Sommerhusområdet er tilknyttet en grundejerforeningen, som er aktive med forskellige typer arrangementer, og der er fællesområde, hvor der bl.a. er en fælles hytte og en fællesgrill til rådighed... Læs mindre...