Velkommen til denne enestående villa, der repræsenterer det ypperste inden for moderne boligdesign, kombineret med funktionalitet og komfort. Opført i 2022, byder dette hjem på en unik blanding af stilfulde materialer, gennemtænkte detaljer og en beliggenhed, der sikrer ro og skønne.. Læs mere...
Velkommen til denne enestående villa, der repræsenterer det ypperste inden for moderne boligdesign, kombineret med funktionalitet og komfort. Opført i 2022, byder dette hjem på en unik blanding af stilfulde materialer, gennemtænkte detaljer og en beliggenhed, der sikrer ro og skønne naturoplevelser.
I stueplan finder I en rummelig hall, der leder jer ind i stueetagen, samt en specialfremstillet trappe, der leder op til husets hjerte på førstesalen. Her er bryggers-afdelingen ikke blot praktisk med masser af opbevaringsplads og vaskefaciliteter; den er også direkte forbundet til den integrerede dobbeltgarage. Garagen er fuldt isoleret, og udstyret med både hundebad, samt ekstra opbevaringsplads - et sandt paradis for enhver bilentusiast eller hobbyudøver.
Stueplan byder desuden på en privat forældreafdeling med et rummeligt soveværelse, et stort walk-through closet og et lækkert badeværelse, præget af moderne og eksklusive materialevalg. Yderligere to børneværelser, samt endnu et moderne badeværelse, sikrer plads til hele familien.
Den imponerende trappe, speciallavet af en smed fører op til førstesalen, hvor I mødes af åbne leverum badet i naturligt lys. Køkkenet er udstyret med kogeø og integreret emfang for at bevare rummets åbenhed. Også her bliver man øjeblikkeligt mødt af detaljen for materialevalg, som præger denne moderne villa. Spiseområdet er et fantastisk samlingspunkt for både familien, men også for gæster til større højtideligheder. Fra alrummet er der direkte adgang til den vestvendte tagterrasse belagt med termoask. Her kan I nyde solnedgangen omkranset af sedummåtter ovenpå garagen - et levende element der skifter udtryk igennem årstiderne.
Førstesalens sofa- og hyggehjørne udgør det perfekte sted for familiens kvalitetstid, men store vinduespartier ud mod de åbne marker, der giver de perfekte omgivelser til afslapning. Førstesalen rummer også et praktisk gæstetoilet.
Udefra fremstår ejendommen både moderne og eksklusiv. I dagslys giver ejendommens moderne og fantastiske arkitektur et fantastisk førstehåndsindtryk, og når mørket falder på, bidrager nøje placerede udendørsbelysning, omkring både ejendommen, indkørslen og grunden, til at fremhæve boligens arkitektur på smukkeste vis.
Den nyopførte, østvendte terrasse, vender mod åbne marker; her kan morgenkaffen nydes i fredelige omgivelser. Beliggende i Andkær, kombineres her landlige idyl med nærhed til hverdagens bekvemmeligheder såsom skoler, indkøbsmuligheder, institutioner og sportsaktiviteter - alt sammen under ti minutters kørsel væk... Læs mindre...