Fritidshus I Råbylille med egen 50 meter bred strandgrund direkte til Østersøen
- Er du på udkig efter fritidshus med egen ugenert strandgrund direkte til én af Møns allerbedste badestrande?
- Er det samtidig i orden, at du har mulighed for at udstykke op til 3 sommerhusgrunde?
- Og gør det samtidig .. læs mere
Fritidshus I Råbylille med egen 50 meter bred strandgrund direkte til Østersøen
- Er du på udkig efter fritidshus med egen ugenert strandgrund direkte til én af Møns allerbedste badestrande?
- Er det samtidig i orden, at du har mulighed for at udstykke op til 3 sommerhusgrunde?
- Og gør det samtidig ikke noget at området er særdeles naturskønt og fredeligt beliggende?
Lyder det interessant, så tøv ikke med at kigge nærmere på denne perle af en ejendom.
Sjældent udbudt ejendom i Råbylille på Møn med enestående beliggenhed direkte til Østersøen og med et samlet grundareal på hele 8.712m2. Ejendommen består af egen privat strandgrund med malerisk udsigt over Østersøen og direkte adgang til god sandbadestrand. Dertil helårsisoleret fritidsbolig fra år 2006, ugenert beliggende - helt for sig selv - og med naturskøn udsigt over den
store matrikel. På grunden nord for huset (137A) er her mulighed for at udstykke op til 3 sommerhusgrunde.
Når du stiger ud af bilen, fornemmer du straks, at her er tale om et helt specielt sted - her er fred og ro og når du har passeret stien ned til huset åbner udsigten sig over den naturskønne grund som består af skov, græsmark og med kanalen og engen i baggrunden. Her er et rigt fugle- og dyreliv som kan opleves på helt tæt hold. Strandgrunden er stor og beplantet med skov og og her kan du koble af og lade op. Fra terrassen kan du nyde den uhindrede vandudsigt og det smukke blå hav. Badestranden nås via egen trappe.
Huset, som er et Planet-Hus på hele 105m2 fra år 2006 fremtræder i yderst flot stand og er bl.a. opdateret i 2022 med nyt Tvis køkken med keramisk bordplade, Quooker og nye hvidevarer samt et lækkert Tvis badeværelse bl.a. med marmor bordplade. Huset har ikke været udlejet og ligger skønt tilbagetrukket og med læ for Østersøen, således du kan slappe af på terrassen i naturskønne og stille omgivelser.
Indrettet med lille entré til praktisk bryggers med skabe, vaskemaskine/tørretumbler og fryser. Dertil stort nyere badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Skøn stor stue med loft til kip, kvalitets brændeovn med fedtsten samt pæne trægulve. Husets flisebelagte terrasser nås via terrassedøre mod øst, syd og vest. De tre værelser er placeret i hver sit hjørne af huset og består af to gæste-/soveværelser
samt et stort soveværelse - alle med skabsplads. I åben forbindelse til stuen, har du super lækkert nyere køkken - også her masser af god skabsplads og med separat udgang til morgenterrassen. Et kvalitetshus som er opført som helårsisoleret, således er huset velegnet til brug hele året. Opvarmes med "luft til luft" varmepumpe.
"Det gamle sommerhus" som ligger på grunden benyttes nu som udhus. Desuden isoleret depotrum samt carport med værkstedsrum.
Råbylille Strand er et hyggeligt og attraktivt sommerhusområde, hvor nærheden til vandet og den lukkede udstykning gør, at her er stille og roligt. Bundgarnet 137AB er noget helt specielt grundet den store naturskønne grund, det flotte velindrettede hus samt den helt unikke strandgrund direkte til én af Øens allerbedste strandstrande.
Denne perle er oplagt til dig som ønsker sig et helt unikt sted, hvor du i fred og ro slappe af i noget af den smukkeste natur på Møn.
Fritidshuset fremvises kun efter aftale med RealMæglerne Ryberg & Thorsbro. Kontakt os på 72170772 for en aftale - vi fremviser alle ugens dage... læs mindre