På 4. sal i en klassisk ejendom på Havnegade ligger denne lyse og indbydende ejerlejlighed med en placering helt ud til Københavns havn. Her får man byen og vandet helt tæt på – og fra boligens store vinduespartier åbner udsigten sig direkte over havneløbet og Christianshavn.
Hjørnelejligheden på 90m2 er fyldt med charmerende deltaljer! Boligens naturlige samlingspunkt er den rummelige opholdsstue, hvor vinduer fra flere sider giver et flot lysindfald og lader udsigten være en markant del af rummet. De lyse sildebensgulve, klassiske detaljer og stuk skaber en elegant ramme om boligen, mens de mange vinduer understreger den luftige fornemmelse. Billederne viser netop de store vinduespartier og den markante udsigt over vandet.
Planløsningen byder desuden på et separat køkken med spiseplads, rummeligt walk-in, soveværelse samt badeværelse med separat bruseniche. Fra boligen er der en fransk altan, hvor dørene kan åbnes op mod den store grønne gård. Herudover er der mange muligheder for at ændre rumfordelingen, og derved få køkken alrum og 2 soveværelser.
Beliggenheden på Havnegade placerer dig midt i et af København K's mest attraktive bymiljøer. Her bor du langs havnefronten og samtidig med Indre Bys restauranter, caféer og byliv er inden for kort afstand.
En bolig, hvor udsigten, lyset og beliggenheden ved vandet er svære at komme udenom, og herudover en bolig der absolut skal opleves i virkeligheden!
Velkommen til! :)