På Mosevej 31B venter 108 m2, der skiller sig markant ud fra mængden. Her er intet overladt til tilfældighederne, og resultatet er et af de mest gennemførte og stemningsfulde rækkehuse i Søborg.
Boligens hjerte er det imponerende køkken-alrum på 1. sal, hvorfra dørene åbner direkte til en stor, solrig terrasse med en fantastisk udsigt over Utterslev Mose og de grønne omgivelser.
Indenfor fortsætter kvaliteten med smukke sildebensparketgulve i eg, intelligent lysstyring, lækre materialevalg og gennemtænkte løsninger. Hertil kommer tre gode værelser, bryggers og et topmoderne badeværelse med bl.a. japansk inspireret luksustoilet.
Haven er en oplevelse i sig selv. En privat oase med dam, springvand og udendørsbruser, hvor vand, beplantning og atmosfære leder tankerne mod Bali. Her hersker en helt særlig ro og idyl.
En bolig for køberen, der søger noget ud over det sædvanlige – hvor kvalitet, natur og æstetik går op i en højere enhed.