Velkommen til Kongehaven 17, 2765 SmørumnedreHøjt hævet over byen og de naturskønne omgivelser finder I denne arkitekttegnede kvalitetsvilla, hvor lys, udsigt, materialevalg og planløsning går op i en højere enhed. Her får I hele 348 etagemeter, et smukt anlagt havemiljø og boligoplevelse, der på alle måder hæver sig ud over det sædvanlige.Allerede ved ankomsten fornemmer man, at der er tale om en ejendom i en særlig klasse. Villaen ligger højt og tilbagetrukket med et pragtfuldt panorama-vue over området, mens haven og terrassemiljøerne er perfekt orienteret mod sydvest. Det giver optimale solforhold og skaber de ideelle rammer for udeliv, afslapning og middage under åben himmel.Boligens indvendige rammer er præget af gennemtænkte, eksklusive og kompromisløse løsninger. Her er der kræset for både funktionalitet, komfort og æstetik, og ejendommen henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, der ikke blot søger kvadratmeter, men et hjem med atmosfære, udsigt og en gennemført helhedsoplevelse.Planløsningen fordeler sig på et veldisponeret stueplan og en eksklusiv underetage, der ligger med direkte udgang til haven. Underetagen fungerer som et fantastisk supplement til boligens primære opholdsrum og giver et hav af muligheder. Her kan indrettes teenageafdeling, gæstefløj, hjemmekontor, træningsrum, hobbyafdeling eller noget helt andet, alt efter familiens behov.Boligens imponerende areal og gennemtænkte indretning gør den særligt velegnet til den store familie, hvor både børn og voksne kan få privatliv, fællesskab og fleksible rum omkring sig. Her er gulvvarme i hele boligarealet, tre flotte badeværelse og tekniske installationer på højt niveau, herunder IHC-anlæg og Nilan Comfort ventilationsanlæg.I 2022 blev boligen yderligere opdateret med et nyt eksklusivt Svane-køkken, hvor kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd. Køkkenet er udført med elegante løsninger, god arbejdsplads og integreret Quooker, som gør hverdagen nemmere og mere komfortabel. Samme år blev badeværelserne ligeledes opdateret med Svane-interiør, hvilket understreger boligens gennemførte og tidssvarende udtryk.Husets naturlige samlingspunkt er det store åbne opholdsmiljø, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i ét imponerende rum. Her skaber loft til kip, store gulv-til-loft vinduer og den stemningsfulde brændeovn en helt særlig atmosfære. Lyset strømmer ind, udsigten bliver en integreret del af indretningen, og de direkte udgange til terrasseanlægget binder inde- og udelivet smukt sammen.Forældresuiten er endnu et at boligens store højdepunkter. Her får I et privat og eksklusivt afsnit med soveværelse, walk-through-closet og eget badeværelse, en løsning, der giver både komfort, ro og luksus i hverdagen.Børneafdelingen er ligeledes særdeles velindrettet og består af tre store værelser, en tv-stue eller ekstra legestue samt et familievenligt badeværelse med både brus og hjørnebadekar. Det giver en oplagt opdeling mellem voksen- og børneafdeling og skaber en planløsning, der fungerer optimalt for familien med behov for plads.Som en ekstra eksklusiv detalje byder boligen også på vinkælder, en sjælden og stemningsfuld feature, der passer perfekt til ejendommens karakter og giver mulighed for at opbevare og præsentere vinsamlingen på den helt rigtige måde.Udendørs fortsætter kvaliteten. Haven er smukt anlagt og danner en grøn, privat ramme omkring villaen. Terrasserne, udsigten og de solrige opholdzoner gør uderummene til en naturlig forlængelse af boligen, og her er der skabt plads til både store sommermiddage, stille morgenkaffe og afslappede stunder med familien.I får adresse i første række til store grønne områder, der breder sig mellem nabolagets smukke villaer og de omkringliggende trækroner. Kongehaven er blandt byens mest eftertragtede adresser, og her bliver I en del af et eksklusivt og roligt villakvarter, hvor både hverdag og fritid får optimale rammer.Nærmiljøet byder på skole, daginstitutioner, indkøb, fritidsaktiviteter, smuk natur, kort vej til S-toget og nem adgang til motorvejsnettet. Samtidig er København inden for overskuelig afstand, hvilket gør beliggenheden ideel for familien, der ønsker privatliv, natur og plads, uden at give afkald på forbindelsen til byen.Kort sagt er der tale om en udsøgt liebhavervilla, hvor arkitektur, udsigt, kvalitet og beliggenhed mødes på sjælden vis. En bolig, der ikke blot skal beskrive, men opleves.
- Arkitekttegnet liebhavervilla i særklasse
- Hele 348 m2 under samme tag
- Højt beliggende med imponerende udsigt
- Lækkert Svane-køkken fra 2022 med integreret Quooker
- Nye badeværelser fra 2022 med Svane-interiør
- Store opholdsrum med loft til kip og flot lysindfald
- Separat børneafdeling med tre værelser, tv-stue og badeværelse
- Eksklusiv forældreafdeling med skabsgang og eget badeværelse
- Nedre plan med vinkælder, sauna, bryggers og ekstra værelser
- Integreret dobbelt carport, udhus og smukt anlagt have med flere terrasser