På Østerbrogade 20 får I et charmerende dobbelthus på 102 m2, hvor byens muligheder ligger lige i nærheden – men hvor I samtidig kan trække jer tilbage til jeres egen grønne og ugenerede have bag huset.
Og her er plads til bilen med parkeringsplads på grunden, det en mangelvare i centrum!
Boligen har en skøn, uhøjtidelig atmosfære og en indretning, der udnytter kvadratmeterne rigtig godt. Stueplanet samler hverdagen omkring det store, lyse opholdsmiljø, hvor køkken, spiseplads og stue hænger naturligt sammen. Her er god plads til både spisebord, sofaarrangement og familieliv, og de lyse plankegulve og mange vinduer giver rummet en dejlig lethed.
Og så er der en detalje, som sælger allerede har taget konsekvensen af: Der er gulvvarme i næsten hele stueplanet – så her bliver der gået med bare fødder året rundt. Det siger egentlig meget godt noget om komforten i huset.
Køkkenet er praktisk indrettet med masser af arbejdsplads og ligger åbent i forbindelse med opholdsrummene, så den, der står for maden, stadig kan være en del af selskabet. I stueplan finder I desuden entré, badeværelse samt et godt bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler og direkte adgang mod haven.
På 1. sal venter boligens private afdeling. Her er to værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Det største værelse har god skabsplads, mens gennemgangsværelset eksempelvis kan indrettes som kontor, ekstra opholdsrum eller børneværelse.
EN LILLE GRØN OASE BAG HUSET - som ligger syd/vestvendt som giver sol i haven hele dagen og aften!Fra gaden afslører dobbelthuset ikke helt, hvad der gemmer sig på den anden side – og det er næsten en del af charmen.
Bag huset finder I en hyggelig, grøn have med terrassemiljø, beplantning og små kroge, hvor sommerdagene kan nydes. Her er plads til grill, morgenkaffe, blomster, afslapning og hyggelige aftener – og den overdækkede terrasse forlænger udesæsonen betydeligt. Derudover er der bord med vask, så aftensmaden kan forberedes udendørs.
Det er netop kontrasten, der gør Østerbrogade 20 særlig: I bor centralt i Nykøbing F., men kan lukke havelågen bag jer og få jeres egen lille oase.
Boligen opvarmes med fjernvarme, og beliggenheden gør hverdagen nem med kort afstand til centrum, indkøb og byens mange tilbud.
Et charmerende dobbelthus til jer, der gerne vil bo tæt på det hele!