Velkommen til denne moderne og veldisponerede lejlighed, hvor funktionalitet og komfort går hånd i hånd. Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum med et stilrent HTH-køkken i direkte forbindelse med spise- og opholdsområde. De store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald, og fra alrummet er der udgang til hele to altaner, hvor solen kan nydes dagen igennem.
Lejligheden byder på tre gode værelser, herunder et rummeligt masterbedroom samt to fleksible værelser, der kan indrettes som børneværelser, kontor eller gæsteværelser. Derudover får du et praktisk depotrum og hele to flotte badeværelser med separat bruseniche, hvoraf det ene er en del af masterbedroom og dermed giver ekstra privatliv.
Den gennemtænkte planløsning rummer desuden en indbydende entré og en naturlig opdeling mellem opholds- og værelsesafdeling. Her får du en indflytningsklar bolig med masser af lys, to altaner, tre værelser, to badeværelser og et lækkert HTH-køkken.
Ejendommen kombinerer på flotteste vis historisk arkitektur med moderne æstetik. Boligen er placeret oven på en historisk del af Nordhavns erhverv, mens ejendommens nederste del fortsat anvendes til erhverv og den nyere tilbygning rummer boliger.
Beliggenheden i det attraktive Århusgadekvarter byder på få meter til vandet og havnebadet samt Lüders P-hus med det populære konditag. Her er kort afstand til parkering, træning, biograf, caféer, restauranter, indkøb og gode transportmuligheder – alt sammen i et område med en helt særlig atmosfære og nem adgang til resten af byen.
Dette er en bolig, der skal ses og opleves!