Der foregår i øjeblikket drøftelser i ejerforeningen omkring etablering af altaner mod gården.
På Tagensvej 96, 3. tv. finder I denne lyse og indbydende ejerlejlighed på 80 m2, der kombinerer klassisk københavnercharme med moderne komfort. Lejligheden fremstår flot istandsat med en gennemført indretning, smukke trægulve, imponerende lofthøjde og fine detaljer, der tilsammen skaber en helt særlig atmosfære.
Boligen er enormt veldisponeret, hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt. Planløsningen byder på tre gode og regulære værelser samt et rummeligt køkken med spiseplads. Den generøse lofthøjde og de store vinduespartier skaber en fantastisk rumfornemmelse og sikrer et behageligt naturligt lysindfald. De lyse farver og klassiske detaljer bidrager yderligere til lejlighedens elegante og indbydende udtryk.
Køkkenet fremstår stilfuldt med flotte skabselementer, god opbevaringsplads og moderne hårde hvidevarer. Her er samtidig god plads til et spisebord, hvor hverdagens måltider kan nydes. Badeværelset er lyst og funktionelt indrettet med separat bruseniche og vaskemaskine.
Beliggenheden på Nørrebro giver jer det bedste af bylivet lige uden for døren. Området byder på et levende nærmiljø med hyggelige caféer, restauranter, specialbutikker og grønne åndehuller. Samtidig er der gode indkøbsmuligheder og nem adgang til offentlig transport, hvilket gør hverdagen både bekvem og fleksibel.
Her får I en særdeles veldisponeret og indflytningsklar lejlighed, hvor klassiske detaljer, en imponerende rumfornemmelse og en attraktiv beliggenhed går op i en højere enhed.