Midt inde i en stille baggård mellem Nyhavn og Sct. Annæ Plads ligger denne unikke, lyse lejlighed med en fantastisk vestvendt tagterrasse, hvor solen skinner helt frem til solnedgang.
Fra gården træder I ind i den herskabelige trappeopgang, der fører op til lejligheden, hvor der fra alle værelser er udsigt til smukke historiske bygninger.
Lejlighedens hjerte er den store, hyggelige stue med åbent køkken og loft til kip. Derudover er der to gode værelser og to hemse, hvoraf den ene kan bruges til kontor eller et ekstra opholdsrum.
Ejendommen er fra år 1800 og lejligheden har således 226 år på bagen, hvilket giver den en charme og karakter, som skal opleves. De 138 m2 er perfekt fordelt og udnyttet, men rummer også kringelkroge og muligheder for at gå på opdagelse.
Lejligheden er en oase af fred og ro midt i byens puls og i gåafstand til alle det gamle Københavns herligheder: Frederiksstaden, havnefronten med den kommende svømmehal, Nyhavn, Christianshavn, Kongens Have, Amalienborg, Kastellet, parkerne, operaen, gallerier, biografer og museer. Herudover også kun få minutters gang til metroen.
Velkommen til! :)