Tilbagetrukket i en rolig baggård midt i attraktive Frederiksstaden finder I denne lyse og indbydende 4-værelses penthouse på 120 m2. Her forenes en privat og fredelig beliggenhed med den særlige stemning, der kendetegner en af Københavns mest eftertragtede bydele.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen og skaber en skøn ramme om både hverdagen og hyggelige stunder med familie og venner. De store vinduespartier sikrer et generøst lysindfald og åbner samtidig op for et charmerende kig over byens tage.
En af boligens helt særlige kvaliteter er adgangen til udendørsarealer mod både øst og vest, som giver mulighed for at nyde solen på forskellige tidspunkter af dagen. Fra boligen er der direkte nedgang til en fælles tagterrasse, hvor udelivet kan nydes i rolige omgivelser. Hertil kommer egen altan samt elevator i ejendommen, som bidrager til en bekvem hverdag.
Penthousen byder desuden på gode og rummelige værelser med fleksible indretningsmuligheder. Her er både plads til et stort børneværelse og mulighed for at indrette en attraktiv hjemmearbejdsplads eller et kontor. Badeværelset fremstår lyst og stilrent, og til boligen hører desuden et stort kælderrum med god plads til opbevaring.
Ejendommen byder også på gode parkeringsmuligheder med mulighed for parkeringsplads i kælderen samt parkering i gården via venteliste. Samtidig bor I blot to minutters gang fra Marmorkirken Metrostation, der gør det nemt at komme rundt i hele København.
Med sin særlige kombination af lys, rummelighed, attraktive udearealer og en fredelig placering er denne penthouse en sjælden mulighed for at bo tilbagetrukket fra byens puls og samtidig have Frederiksstadens stemningsfulde gader, caféer og kulturelle tilbud lige uden for døren.