Uanset hvor du befinder dig på Sivholm, er vandet tæt på. Du bor på en lille, brofast ø. Uden økuller, for her er du midt i byen. Stemningen er diskret og privat. Den giver fornemmelsen af at tilhøre den lille, privilegerede skare.
I den sydvestlige del af København ligger 43 stilfulde townhouses. Alle er opført i moderne, innovative løsninger. Med underetage og direkte adgang til privat garage. Netop denne bolig har en solrig placering med frit udkig mod havneløbet. Den private bådplads foran huset lader dig stævne ud til havneture med madkurv og badehåndklæder fra egen kajkant. Udelivet er kurateret til nydelse. Fra den afskærmede gårdhaveterrasse ved køkken og alrum fortsætter uderummet i niveauer helt ned til kanalkanten. Her er loungezoner, solpladser og badestige. Øverst venter en generøs tagterrasse med åbent kig over kvarteret. Du følger solen fra formiddag til aften og lader dagen glide sømløst mellem inde og udeliv.
Inde møder du et interiør med tydelig sans for kvalitet. Sildebensparket lægger en varm og rolig base. Naturstensvæggen ved trappen tilfører taktilitet og tyngde. Spejldetaljer og glasværn forlænger lyset og giver arkitektonisk lethed. Køkken og alrum er hjemmets signaturrum. En markant ø i sort sten samler gæsterne. Integrerede Miele-løsninger og vinkøleskab gør madlavningen elegant. Store glaspartier inviterer dagslyset ind. Skydedørspartiet åbner mod gårdhaven, så hverdagens måltider får en uformel, sommerlig kulisse.
Planen er raffineret og funktionel. En separat stueetage giver ro og fordybelse. Værelserne har god opbevaring. Forældreafdelingen byder på walk-in-garderobe og adgang til tagterrassen. Du får tre stilfulde badeværelser samt gæstetoilet. Alle med store klinker, regnbrusere og armaturer i børstet messing. Underetagen rummer bryggers, depot og et ekstra værelse. Herfra er der tør, direkte adgang til parkeringskælderen. Der medfølger to parkeringspladser i kælderen, lige udenfor døren og med direkte indgang til huset.