Kun 1 ejer
Sælger har haft dette pragtfulde hus siden det blev bygget i 2000, så ejendommen har kun haft en ejer. Ejendommen er blevet løbende opdateret og vedligeholdt - ude og inde.
Central beliggenhed - attraktivt område
Denne pragtfulde villa er beliggende i det attraktive "Kærlunden" - et af de populæreste villakvarterer Brøndby Strand. Området er kendetegnet ved flotte kvalitetsboliger og godt naboskab. Derudover er kvarteret meget roligt og børnevenligt og man kan via de lukkede sti- og vejsystemer nemt komme skole, institutioner, indkøbsmuligheder og S-togsforbindelse. Med S-toget kommer du til Københavns Hovedbanegård på blot 15 min. Endvidere ligger boligen tæt på Brøndby Strandpark med den flotte natur, indsøerne og en rigtig dejlig badestrand.
Gulvvarme og godt indeklima (ventilationsanlæg)
Ejendommen fremtræder indflytningsklar og de store vinduespartier sørger for et herligt lys overalt i huset. Boligen opvarmes endvidere med fjernvarme og der er gulvvarme overalt i villaen. Der er etableret ventilationsanlæg med pollenfilter (Nilan VPL15).
Loftudhængende og hulmurerne (ved vindue og døråbninger) er blevet brandsikret. Og der er efterisoleret under vinduerne i køkkenet.
Nyere vinduer og flot tilstandsrapport
Vinduer og døre er 3-lags energiruder, så varmeforbruget holdes effektivt nede. Tilstandsrapporten har kun få anmærkninger.
Gennemtænkt planløsning
Boligen har en optimal planløsning og kræver i øvrigt et minimum af vedligehold, så I kan koncentrere jer om det væsentlige i tilværelsen - uanset om I er førstegangskøbere eller en børnefamilie.
Boligen indeholder en lys og rummelig entré. Et lækkert og praktisk bryggers, hvor der findes fin aflæggerplads og vaskemaskine. Stort og dejligt køkken/alrum der er hele boligens omdrejningspunkt. Her kan familien samles til lektielæsning, madlavning og spil. Køkken er et nyere (2018) INVITA køkken med hvide elementer og hårde hvidevarer i høj kvalitet. Fra køkkenet er der udgang til solrig og overdækket terrasse. Stor stue med store vinduespartier samt udgang til solrig terrassen og skøn have. I får derudover hele 4 værelser (lige nu 3 værelser), der kan fordeles efter behov. Et flot og nyere badeværelse fra 2022 og et ekstra badeværelse med pæne fliser. Der er direkte adgang fra forældresoveværelset til det nyere badeværelse.
Både haven og terrassen er yderst ugeneret og her kan I nyde solen hele dagen. Foran huset findes desuden en stor flisebelagt indkørsel og med i købet I får også både carport og udhus til opbevaring, så de indvendige kvadratmeter udnyttes optimalt. I bonus får I også endnu et meget stort udhus bag carporten.
Indbydende haveanlæg med spændende beplantning.
Ejendommen opvarmes i øvrigt med fjernvarme og har et flot energimærke.
Velkommen til Kærlunden 15