Herskabelig mezzaninlejlighed på 190 m2 med udsigt til Søerne – en sjælden mulighed i hjertet af København K
En lejlighed der skal opdateres - renoveres, derfor den lave kvadratmeterpris.
På en af København K`s attraktive adresser udbydes denne atmosfærefyldte herskabslejlighed på 190 m2. Lejligheden er beliggende som en højtliggende stuelejlighed i en smuk, klassisk ejendom med hyggeligt gårdmiljø og en enestående udsigt over Søerne.
Den sydvestvendte hjørneplacering sikrer et fantastisk lysindfald dagen igennem og smukke aftensolstråler, mens de klassiske herskabsdetaljer – højt til loftet, stuklofter, høje paneler og pejs – skaber en atmosfære, der er svær at finde andre steder. Lejligheden ligger ud til krydset ved Søerne, hvilket giver en levende bystemning med trafik og aktivitet. Til gengæld får du en fri udsigt, et imponerende lysindfald og en beliggenhed, som kun ganske få boliger i København kan tilbyde.
Boligen fremstår med et betydeligt moderniseringspotentiale og giver den kommende ejer en sjælden mulighed for at skabe en eksklusiv bolig, indrettet helt efter egne ønsker og behov.
Planløsningen er særdeles veldisponeret og rummer entré, stort køkken/alrum med fransk altan mod gården, to stuer en suite, fire gode værelser samt to badeværelser.
Lejligheden henvender sig til alle der ønsker at bo midt i byen – hvad enten det er familien, det modne par eller dem, der ønsker en eksklusiv bybolig med masser af plads og karakter.
Ejendommen er i øjeblikket ved at få udført udskiftning af fald- og stigstrenge. Arbejdet forventes afsluttet ultimo oktober, hvilket giver den kommende ejer et godt udgangspunkt for den videre modernisering.
Bemærk at hovedejendommen har energimærke C - billig varmeudgift.
Beliggenheden er ganske god. Her bor du med Søerne lige uden for døren og få minutters gang til Statens Museum for Kunst, Botanisk Have, Kongens Have, Østre Anlæg, Torvehallerne og Nørreport. Området byder samtidig på et rigt udvalg af caféer, restauranter, specialbutikker og kulturliv – alt sammen inden for kort gåafstand.
Velkommen til Sølvgade 104, mezz.