Smuk, flot renoveret 2-værelses lejlighed med attraktiv beliggenhed på Frederiksberg C.
Charmerende højloftet lejlighed med herskabelig rumfornemmelse – ideel som studielejlighed, forældrekøb eller førstegangskøb.
På en rolig sidevej til Grundtvigsvej, midt mellem Gammel Kongevej og Landbohøjskolens smukke have, finder du denne charmerende 2-værelses lejlighed, der kombinerer klassisk charme med moderne komfort.
Lejligheden er har gennemgået en større renovering inden for de seneste år med fokus på kvalitet og æstetik. Her får du blandt andet et stilrent køkken fra Køkkensnedkeren, smukke sildebensgulve i eg samt et lækkert badeværelse med separat bruseniche, gulvvarme samt en topbetjent vaskemaskine.
Den imponerende loftshøjde på ca. 3 meter skaber en fantastisk rumfornemmelse og tilfører boligen en særlig lethed og elegance. Lejligheden har desuden sin egen hovedindgang via en fælles, istandsat mellemgang.
Ejendommen fremstår smuk og velholdt med klassisk arkitektur. Taget er nyere, og facaderne er netop blevet gennemrenoveret, hvilket understreger ejendommens attraktive helhedsindtryk. Udgiften til facaderenoveringen betales af sælger.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort gåafstand til metroen og nem adgang til Frederiksberg C's hyggelige caféer, butikker og øvrige byliv. Samtidig ligger lejligheden fredeligt tilbagetrukket fra de større veje.
En oplagt mulighed for dig, der søger en indflytningsklar bolig med masser af charme og en attraktiv beliggenhed – eller for forældrene, der ønsker at investere i et ideelt forældrekøb. Med en lav ejerudgift er lejligheden også interessant som førstegangskøb.
Til lejligheden hører brugsret til kælderrum samt adgang til ejendommens fælles gård.
En sjælden kombination af klassisk charme, moderne kvalitet og en attraktiv beliggenhed på Frederiksberg C.