Velkommen til Slotsherrensvej 1, st.tv – en indflytningsklar og velindrettet 3-værelses lejlighed på 70 m2 med en attraktiv placering i Vanløse.
Lejligheden fremstår lys og moderne med nyere køkken og badeværelse, som giver boligen et stilrent og tidssvarende udtryk. Planløsningen er optimal med gode opholdsrum, der giver plads til både hverdagsliv, hjemmearbejde og hyggelige stunder med familie og venner.
Ejendommen er en del af en sund og veldrevet ejerforening, som allerede har været igennem større renoveringer. Det betyder, at man som ny ejer kan flytte ind med ro i maven, da der aktuelt ikke er planlagt større projekter i foreningen.
En af ejendommens helt særlige kvaliteter er den fantastiske gård. potentielt en af Vanløses bedste. Her får man et grønt og hyggeligt gårdmiljø med plads til afslapning, leg og samvær, som skaber en sjælden oase midt i byen.
Området omkring Slotsherrensvej er kendt for sin kombination af byliv og grønne omgivelser. Vanløse er blevet et af Københavns mest populære boligområder med kort afstand til både metro, S-tog, indkøb, caféer og specialbutikker. Samtidig er der nem adgang til grønne områder som Damhusengen og Damhussøen, der inviterer til løbeture, gåture og afslapning i naturen. Vanløse Station med metro er ligeledes i gåafstand, så man har fri mulighed for at komme rundt i byen såfremt man ikke har bil
Her får du en bolig, der kombinerer moderne komfort, en stærk ejerforening og en attraktiv beliggenhed i et område med masser af liv og udvikling.
Såfremt det ønskes, så kan man betale fælleslånene ud og få en billig ejerudgift på estimeret 3.000 kroner